in Uncategorized

Året der gik

De fleste er nok enige om, at 2015 set i et makroperspektiv ikke var det bedste år i verdenshistorien. Flygtningestrømme, adskillige terrorangreb, Islamisk Stat, græsk gældskrise. Nej, 2015 er i det store billede ikke ligefrem et år, der indgyder til optimisme for fremtiden.

Men hvad hvis jeg zoomer ind? Kigger helt ned i navlen? Hvad vil jeg så se tilbage på? Var det et godt år? Svaret er tvetydigt.

Felix VallottonPå den ene og altovervejende positive side er den nære familiesituation.

Arvingen er en glad og sød lille dreng, der har det godt og trives. Han havde et svært halvt års tid mens han var i vuggestuen i København. Sov dårligt og var meget ked af det. Det påvirkede både ham og os meget. Der er ikke noget mere hjerteskærende end et ulykkeligt barn, ved jeg nu. Men efter vores flyt til Roskilde går det bedre. Han er vild med sin dagplejer, og begejstringen er gengældt. Der er en verden til forskel, må man sige. Det er vanskeligt at være rigtig vred og pessimistisk, når man kommer hjem fra jobbet til en storsmilende lille bøf. I 2015 havde jeg også fornøjelsen, frustrationen og den lærerige oplevelse af at være på forældreorlov sammen med ham. Det er sundt for enhver mand, og det at være så meget sammen, giver et tættere bånd. Jeg skal ikke blande mig i hvordan folk indretter deres liv. Men både far, barn og hele familien går glip af noget vigtigt og meningsfuldt, hvis man ikke prioriterer at være sammen i en periode tidligt i livet.

Den Bedre Halvdel fik i 2015 sin drømmeuddannelsesstilling her i Roskilde. Det går glimrende, og det femårige perspektiv betyder samtidig, at de evindelige spekulationer om fremtiden og hvor-skal-vi-bo ikke længere er så fremherskende. Nu ved vi hvor basen bliver i den overskuelige fremtid. Vi brugte en del tid henover sensommeren på at kigge på ejerboliger, både i Roskilde og i de omkringliggende byer langs jernbanen. Prisniveauet var dog helt forrykt, i hvert fald relativt til hvad vi kunne låne. Endte derfor med at leje en lejlighed i Roskilde by, hvilket har vist sig at være en noget nær optimal beslutning. Vi bor noget nær så centralt som overhovedet muligt, og selve lejligheden er en sand fornøjelse. Pendlingen til og fra arbejdet i København har været smertefrit de første tre måneder. Jeg får læst eller lytter til podcasts. Det fungerer pænt optimalt, faktisk. Vurderet ud fra vores første tid i byen, virker Roskilde også som en grundlæggende god og tryg by. Den er tæt på København, men er stadig en selvstændig by, der ikke føles som en træt, udmarvet forstad.

Så samlet set har 2015 været et udmærket år for vores lille familie og livssituationen i almindelighed.

På negativsiden i 2015?

nuser

Den fysiske form. Jeg opsagde mit fitnessabonnement i december 2014, og er nu reelt nede på en eller to løbeture om ugen. Det kan jeg tydeligt mærke. Er blevet markant mere slap. Mindre energi og overskud. Det hjælper heller ikke, at vi sover for lidt qua den tidlige vækning og den manglende evne til at komme tilsvarende tidligt i seng. Er fuldt ud bevidst om hvad jeg burde gøre (spise mindre, motionere mere, gå tidligere i seng), men det er vanskeligt, det der med at ændre vaner. Måske en ambition for 2016?

Jobtilfredsheden. Har nu haft mit nuværende job i snart to år, og det giver ikke megen glæde mere. Lønnen er fin og min ansættelse er vel relativt sikker. Men jeg kan ikke få øje på de langsigtede karrieremuligheder. Og de opgaver jeg kan se frem til at få ansvaret for i 2016, ligger langt fra de ting, som det gør mig glad at udføre. Oplever ikke at jeg bliver et klogere eller bedre menneske af mit arbejde. Er bevidst om, at jeg lyder som et forkælet og lystbetonet barn. Burde jeg ikke bare knytte sylten, klø på og i det mindste være glad for, at jeg har et job, som en del sikkert vil misunde mig? Muligvis. Men jeg har et lidt sølle behov for et højere formål med det jeg laver. Det skal gerne gøre en forskel. Give mening. Det er jeg et stykke fra nu, og det er ikke sundt for mig. Jeg bliver kynisk, nihilistisk og mit sortsyn forstærkes. Må overveje hvad jeg skal gøre i 2016.

Den store fortælling om Skribentens liv. 2015 var lidt et stå-i-stampe år. Bevares, man kan sagtens argumentere for, at når man har en dreng på snart to år og vi som familie skulle have styr på bolig og Den Bedre Halvdels fremtid, så bør man accepetere et år præget af stagnering og, ja, drift. Hvert eneste år kan ikke være præget af eksponentiel fremgang og udvikling. Men alligevel. Når jobtilfredsheden ikke er højere og jeg som 34 årig er begyndt at føle mig som halvgammel, så kunne jeg godt have ønsket mig, at jeg havde opnået større resultater og personlig, intellektuel og åndelig udvikling i året der gik. Det er ikke sket. Jeg har brugt mere tid på at bekymre mig om fremtiden og været optaget af den daglige logistik, end af at se fremtidens muligheder – og i øvrigt værdsætte, hvor priviligeret jeg egentlig er. Så det er ambitionen for 2016. At tone ned for sortsynet, leve i nuet og generelt være mere overskudsagtig. At være en bedre husbond, far, søn, bror og ven.

Det var samlet set ikke et fremragende år, hvis jeg ellers kun fokuserer på mine egne smålige oplevede behov. Men i det store familiebillede, var det et godt år – og det skal 2017 også være.

Giv lyd fra dig

Comment