Dengang jeg var 18 år….

I dagens anledning føler jeg, at jeg er nødt til at citere en yderst informativ artikel fra Politiken.

“Det er sjældent, deltagere i skønhedskonkurrencer har noget fornuftigt at sige. Sådan var det da også i dag på Roskilde Festival, selv om ordet ‘skønhed’ nok skal tages med et gran salt.

Under hamrende sol og til afslappende rytmer skulle årets Mr. og Ms. Festival nemlig kåres på campingområdet. Og mens det var så som så med de intellektuelle indslag, så det straks bedre ud med hensyn til underholdningsværdien. Årets par blev således fundet takket være imponerende indsatser i disciplinerne tømmermandsskråleri, skedeprutning, fremvisning af kønsorganer, samt bajerdrikning – sidstnævnte i øvrigt med det officielle navn ‘kommunikation’ – for, som konferencieren forklarede det, »handler kommunikation på Roskilde Festival en del om at drikke øl«.

Efterfølgende kunne det sejrende par da også understrege konkurrencens alvor med et par velovervejede bemærkninger: »Det handler jo bare om at gi’ den gas og drikke en masse bajere med en masse forskellige mennesker«, som årets Mr. Roskilde Festival, 22-årige Jakob Hauge, formulerede det. 19-årige Simone Frandsen var omtrent lige så dyb, da hun skulle fortælle, hvad der kendetegner en vaskeægte Ms. Roskilde:»Man skal bare kunne drikke sig hammerstiv«.

Hun tog prisen i kraft af en solid opvisning i fænomenet ‘skedeprutning’ – som i bogstaveligste forstand tog publikum med storm.»Det er noget, alle kvinder kan. Jeg er bare god til at få dem til at lyde helt vildt højt«, som hun fnisende formulerede det.”

Årh hvad. Hvorfor sidder jeg her, når jeg kunne have været kæreste med Simone?

Nothing is good enough

Suk, ja, jeg er jo lidt af en skidtmads til at opdatere bloggen. Måske fordi der ikke er sket så meget nyt? Fredag aften var jeg i byen, der var som sagt afsked med folkene fra den tyske ambassade og det blev lidt tamt. Vi sad mest og snakkede, så der var ikke så meget sjov og spas ved det. Det var der så til gengæld lørdag … resten af weekenden brugte jeg så på at sove + at få vasket lidt tøj. Spannung, spannung.

I går aftes var jeg til grillaften hos Josef og Zdenka fra mit danskhold. De bor i Hostivar, en forstad til Prag, så jeg måtte have hjælp af Katka – en anden sprogskoleelev – til at finde derud. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor jeg naturligvis kom til at spise for meget. I dag har jeg så igen siddet og kæmpet med min indberetning omkring flat tax, men skrivningen går ikke så godt….er af en eller anden grund kronisk træt for tiden. Måske har jeg fået rabies. Ja, det er nok det.

I aften står den 1) drabelig kamp med min udlejer, som er begyndt at trække i land omkring at lade mit depositum tælle som juli husleje, men hun kan tro nej: Hun får ikke en krone af mig og 2) Interview med Jiri Brodsky. Nu er det blevet udsat så mange gange, men i dag har han rent faktisk ringet og bekræftet samtalen.

En dyb, dyb analyse af Star Wars

Nu hvor jeg har set Star Wars: ‘Revenge of the Sith’ for anden gang, så martres jeg i endnu højere grad af en række spørgsmål. Måske er jeg nørd, men lad os lige opstille den situationen i SW universet

1) Vi har en republik bestående af 2000 planeter, hver repræsenteret i senatet.

2) Senatet vælger en kansler

3) Men ikke en regering?

4) Udenfor dette såkaldte demokrati er en mystisk udefinerbar kult ved navn ‘Jedier’, der mest af alt ynder seksuel afholdenhed, at skære folk over med et ‘lyssværd’ og tale med omvendt ordstilling. Denne kult har (på mystisk vis) arvet en masse træk og normer fra de gode, gamle katolske munkeorderner og prædiker konstant en pietistisk og spartansk livsmåde. Deres ypperligste formål med livet er at tjene andre og ‘do good’

5) På trods af denne tydelige kristne etik bygger hele teologien på ‘the force’, en mystisk panteistisk livskraft a la tidligere tiders Gaia kulter og new age tolkninger af ædel, østlig mystik. Pga. visse genetiske deformiteter er enkelte individer istand til at udnytte denne livskraft til at opnå superevner. Stået af endnu? Nå, ikke? Jamen, så fortsætter vi. Imidlertid er ‘the force’ i evig ubalance mellem ‘the dark side’ og ‘the light side’. Der er ingen mellemvej, enten er du god eller også er du ond. Enten en altopofrende Jesus skikkelse eller også drevet af dine passioner, lyst, begær, vrede, had. Kort sagt: det ophøjede menneske overfor det dyriske menneske.

6) Disse godhjertede Jedier arbejder altså for at balance i kraften, og deres fremmeste mål er i de tre første film at ‘bevare demokratiet’ i republikken. Man kunne jo så fristes til at spørge, hvem der vælger Jedier og om hvem denne statskirke/krigermunke der banker seperatister på plads, egentlig er demokratisk ansvarlige overfor.

Kan man ikke på bedste sofist maner argumentere for, at de åh-så-onde Sith/Dark side tilhængere slet ikke er så onde, men blot repræsenterer den naturlige modpol til jedierne i et pluralistisk samfund? Hvorfor SKAL man absolut være så absolut? Kan de ikke på god demokratisk vis indrette universet så der plads til det hele?

Stakkels Anakin. Offer for George Lukas trang til at alting skal være sort eller hvidt! (måske skulle jeg bare overveje at der slet ikke skal tolkes så meget i filmene….?)

Aben er vred! Uwaaaa! Uwaaaa!

Det har været varmt i Prag i denne uge, så det har naturligvis været en sand nydelse at sidde indenfor og arbejde. Jeg har fornøjet mig med en indberetning om ‘Flat rate tax’, det måske mest omtalte emne i Central- og Østeuropa de senere år. Jeg ved ikke helt endnu hvad jeg synes om det – og det er nok også urealistisk i en dansk kontekst – men det er sjovt at lege med tanken.

Ellers har jeg besluttet mig for at lægge praktikopgaven på is indtil jeg kommer hjem. Jeg har siddet alt for mange aftener på ambassaden og sumpet, hvor jeg alligevel ikke har fået skrevet på den. Og det vil være vanvittigt ikke at komme ud at se noget i den sidste måned jeg er hernede. Kan ikke længere bruge opgaven som undskyldning for ikke at have et liv. Så resten af juni og juli er erklæret opgavefri!

I aften skal jeg til farewell fest sammen med Jacob hos Lusann og Lena fra den tyske ambassade. De er også praktikanter hernede og vi har hængt en del ud med dem, men nu skal de altså hjem. Får jo en til at tænke på at man også selv snart skal hjem….

Inden da har jeg dog en ubændig trang til at købe cd’er i dag, så min lokale pusher kan godt gå hen og blive bange.

Saturday night, sunday morning

Aftenstund på ambassaden, er stadig busted efter en bytur igår. Tror ikke jeg har været så beruset siden….siden….siden dengang jeg fik 6 i fransk i folkeskolen. Ihvertfald indså jeg – i et af mine få øjeblikke af guddommelig indsigt – at jeg var blevet uforsvarligt fuld, så fik slingret hjem i seng ved to tiden. I dag har jeg så lavet mine yndlings post-druk&hor ting: Rengøring, tøjvask og indkøb.

Og her til aften var jeg ude at spise sammen med Jacob, Lena og Bo. Det var vældig hyggeligt. Var dog for træt til at tage med videre i byen. I morgen skal Bo og jeg en tur til Kutna Hora. Er ganske snedigt at han har bil + heller ikke har set så meget af landet. Måske er der basis for flere udflugter.

Clarity

Pyh. Man burde jo nok se at komme et smut i træningscenter. Een gang om ugen er vist ikke helt nok. Men idag er jeg ramt af den guddommelige inspiration. Ja, du læste rigtigt! Jeg, Brilleabe I, har fået en vision, et syn, en ÅBENBARING!

Nå, ikke? Ok, jeg har så i det mindste indset, at min praktikopgave ikke når nogle vegne i dens nuværende form. Den er for bred og ufokuseret. Så jeg skifter fokus, så det nu kommer til at omhandle den her frækkert, de her lømler og det her meget omstridte emne. Jeg ved ikke helt hvordan det skal skrues sammen endnu, men det kommer. Sådan er det nemlig at være profet.

The stars all seem to weep

Lang tid siden! Jeg har holdt ferie og haft besøg hjemmefra. Vejret artede sig skidt og det har af flere årsager været en ret trist uge. I hvertf ald er jeg ikke lige i perlehumør i disse dage.

Nu sidder jeg så her på denne glorværdige søndag og forsøger at blive lidt opdateret om hvad der er sket ude i verden af essentielle ting. Jeg kan notere mig, at visse individer tilsyneladende forsøger at imitere de ædle frihedskæmpere i Bagdad og omegn. Hvor er det dog dejlig betryggende, at der render den slags psykopater rundt. Godt at se, at der er nogle der tilsyneladende mener det er helt ok at smide brandbomber ind i en garage – lige ved siden af det hus hvor en minister, hendes mand og børn ligger og sover. I er bare den rigtige revolutionære avantgarde! Gå dog i medicinsk behandling for jeres adfærdsforstyrelser!

På det lidt mere fredelige plan blev Brøndby danske mestre 2005 med maner. Jeg hader stadig BIF af et ondt hjerte, men der skal stadig lyde et tillykke herfra, det er altid fint nok når det bedste hold vinder. Nu mangler vi så bare, at AaB får skamferet de fynske brilleaber, lammetævet fedtjyderne og taget en sød, sød hævn over cirkushestene fra Frb. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at jeg slet, slet ikke er tilfreds med Hübertz dispositionen. Og tilsyneladende er jeg ikke ene om det synspunkt.

Denne uge byder ellers ikke på de store begivenheder, så mon ikke man finder tid til lidt flere opdateringer? Jo tak!