in Musik

Alt går fra hinanden

Det har været en lidt træls uge, sagt på nordjysk. Med dårlige nyheder og nye bekymringer. Det smitter af på humøret, og måske også på den musik, jeg lytter til i øjeblikket. Min mest lyttede sang i øjeblikket er Lars H.U.G ‘Alt går fra hinanden’.

H.U.G. er ellers en af de musikere, jeg har et tvetydigt forhold til.

På den ene side hader jeg hans krukkede facon, selvhøjtidelige ego og ikke mindst: Hans jazzede periode. Intet kan få mig til at se mere rødt end hans afskyelige duet ‘Backwards’ med Lisa Ekdahl, jeg bliver – igen på godt nordjysk – helt tovlig, når den vederstyggelighed kryber ud af skammekrogen.

På den anden side er det vel kun Lars H.U.G. (og Steffen Brandt i den tidlige periode af TV-2, I ved nok, før det hele handlede om skolelærere og har-vi-det-ikke-hyggeligt?), der i en dansksproget kontekst er i stand til at skrive og fremføre rene, inderlige, sårbare og fordømt fængende kærlighedssange.

Jeg mener: Ja, JA, ‘Elsker dig for evigt’ flirter voldsomt med episk kitsch og bliver i dag uundgåeligt bundtet sammen med 80’er nostalgi. Sangen er vanskelig at lytte til på sine egne vilkår. Men giv den lige en chance, bare en enkelt gang til. For det er en fantastisk sang. Hvornår har I sidst hørt så meget oprigtighed i en dansksproget sang. Mit bud på svaret er “Aldrig”.

Det samme gælder hans cover af ‘Hvorfor er lykken så lunefuld?’ (“Alt hvad jeg har i hjertet gemt, det har du ganske glemt/Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort?“), som er desperat i alt sin hjertesorg. H.U.G. fremfører sangen med den forladtes sorg i stemmen.

Og så er det at vi kommer til ‘Alt går fra hinanden’.

Bevares, hans lidt for liberale anvendelse af det angloficerede ‘Babe’ skurrer i mine ører. Men selve sangen er eminent og en noget perfekt krystallisering af vemod. H.U.G. går fra harmoni til stadig mere desperation i takt med, at han går i stumper og stykker. Og alligevel ender det hele med den håbefulde(?) sætning: “Sikke en smuk dag at skilles fra hinanden”. Noget smukt er slut, det gør ondt, men livet går videre. H.U.G. når han er allerbedst.

Hans mesterværk ‘Kysser himlen farvel’ (1987) er i øvrigt et af de albums, jeg har hørt flest gange i mit liv. Albummet var på et af de kassettebånd, som lå i mine forældres bil i slut-80’erne/begyndelsen af 90’erne1. Der findes ganske enkelt ikke den kilometer tysk Autobahn, hvor ‘Elsker dig for evigt’, ‘Hvor går vi hen’, ‘Mon de kan reparere dig’ og titelsangen ikke er blevet spillet på Blaupunkt radioen i den røde Saab 900.

Og så har vi ikke engang nævnt hans tid i Kliché, hvor i hvert fald deres første album er i en liga helt for sig i dansk musikhistorie. Det rummer ikke en eneste svag sang, og er post-punk på niveau med Joy Division (mindst). Lyt selv til ‘Havets blå’, ‘Militskvinder’ eller min personlige favorit ‘Stjernerne i deres øjne’.

  1. i øvrigt sammen med DR’s radiospil ‘Den store lysfest’, albumudgaven af musicalen ‘Chess’ og nogle Ulf Lundell albums. Sidstnævnte hadede jeg intenst []

Giv lyd fra dig

Comment