in Musik

Dansevise

Jeg havde og har ikke noget forhold til Jørgen Ingmann, men da de omtalte hans død i TV-avisen i går, faldt jeg lidt i trance. De spillede de indledende melodistumper af ‘Dansevise’, og jeg blev ført væk.

Den der æggende guitar og strygerne i baggrunden. Det er genialt lavet. Bevares, sangen lyder ikke ligefrem perlende ny, alene Grethe Ingmanns arkaiske udgave af dansk er stærkt afslørende. Jeg vil selvsagt ikke uddele kliniske diagnoser, men der er noget fundamentalt galt med ens sjæleliv, hvis man ikke får et melankolsk riv i hjertet af sangens emotionelle centrum:

“Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to – dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen, kom igen
Kom igen, du, min elskede ven
Kom igen, kom igen
Hvor du ønsker det, danser vi hen”

Jamen, det er altså smukt og elegant og florlet. Hvorfor løb du din vej? Hvad med os to? Dig og mig? Skal vi ikke danse sammen i fremtiden? Det er vigtige spørgsmål!

Tak fordi I stillede dem, Jørgen og Grethe. Og det endda i en af dansk musikhistories bedste sange.

Giv lyd fra dig

Comment