in Musik

En ode til Stereo Studio

StereoStudio

En æra er forbi. Tror jeg nok. Ihvertfald lukker Stereo Studio i Aalborg efter at kæden er gået konkurs.

Det er både vemodigt og ligegyldigt på samme tid.

På den ene side var Stereo Studio den suverænt vigtigst butik for mig i mine teenageår. Jeg har brugt uhyrlige summer på CD’er og anden musik der. Tilbragt hvad der føles som uger og måneder derinde i søgen efter lige netop det album eller den single, som jeg var vild med på lige netop det givne tidspunkt i slut-90’erne.

Stereo Studio var vigtig for mig. Altoverskyggende vigtig, faktisk. Når nogen siger ordene ‘musikforretning’, så var (og er) det stadig Stereo Studio, der toner frem på min indre skærm.

På den anden side har Stereo Studio ikke været Stereo Studio i mange år. Til slut var det ikke særlig attraktiv skygge af sig selv. Den butik der lukker i dag, har næppe gjort en forskel for ét eneste menneske i nyere tid.

I 1990’erne var det den indiskutabelt største, bedste og vigtigste musikforretning nord for Aarhus. Men da iTunes, piratkopiering og Spotify medførte at salget af musik i fysisk form kollapsede, blev butikken i Aalborg fanget et eller andet sted i midten. Og man blev forvandlet til noget grimt.

Da CD’en døde, forsøgte man således først at omlægge strategien til primært at sælge DVD’er, konsolspil og bøger. Men i takt med at streamingtjenesterne og ebogslæserne vandt frem, forsvandt de markeder også. Sidste desperate krampetrækning var, at halvdelen af butikken pludselig blev til en tøjsektion med grimt street wear.

Da jeg tidligere på sommeren var på besøg i butikken, var det mildest talt ikke opløftende. At være i Stereo Studio anno juli 2015 var som et kræmmermarked for døde eller døende produkter, udsalgsbunker og lurvet brunt tøj.

Stereo Studio insisterede på at forblive mainstream, og var ikke lille, hipster og indie nok til, at fjolser som undertegnede gad prioritere at lægge en ekstra sum der. Hvorfor skulle vi? En cd-elsker som mig kunne alligevel ikke finde noget relevant i butikken. Sortimentet af LP’er – den eneste fysiske musikform, som visse folk stadig gider købe – var heller ikke særlig godt. De ville altid gerne bestille de varer hjem, som de ikke havde, men hvorfor vente på det, når nu Amazon kunne levere det hurtigere og billigere? Der var som tiden gik vitterligt ingen grund til at gå Stereo Studio.

Så hvor efterlader det os?

Grundlæggende er der intet overraskende ved konkursen. Det var blot et spørgsmål om tid. Stereo Studio var vel efterhånden den sidste tilbageværende musikkæde efter at nettet og streaming havde gjort kål på f.eks. GUF og TP Musikmarked. Og med butikkens deroute og desperation in mente, så er lukningen nok det måske bedst for alle parter, i stedet for at fortsætte flere års fornedrende og omsonst kamp for overlevelse.

Men melankolsk og ærgerlig, det er jeg da.

Dels er der efterhånden ingen butikker på et normalt dansk butiksstrøg, jeg bliver fristet af at gå ind i længere. Bogbutikkerne er væk. Musikforretningerne er væk. Hvad skal jeg se på nu? Der er intet tilbage for en socialt akavet nørd med besynderlige interesser

Og hvad med vores begrebsverden? Min søn vil næppe nogensinde forstå konceptet ‘musikforretning’, når han bliver gammel nok til at interessere sig for musik. Og er der ikke noget sundt ved behovsudsættelsen? Vel var det da frustrerende at skulle vente en uge på, at Stereo Studio skaffede et album hjem til én. Men omvendt gik jeg i hele den periode og glædede mig. I dag kan jeg få alting her og nu. Ja, jeg behøver nærmest ikke gøre en indsats. Er det sundt?

Samlet set er jeg ked af det. Trods alt. Det er som at læse i avisen om ens bedste barndomsven, som udviklede et misbrugsproblem og som man ikke har talt med i mange år, nu er fundet død i en vejgrøft med en kanyle i armen.

Jeg vil ikke sige, at Stereo Studio fortjente bedre. Men jeg græder alligevel lidt indeni.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Jeg er totalt ambivalent omkring denne nyhed. Jeg har tilbragt hele min ungdom i Stereo Studio i Randers – og nok brugt et godt stykke over 10.000 kr samme sted, og det sted har været essentielt i min ungdom. I gymnasiet havde jeg en halv time hver dag inden bussen kom, og den blev næsten altid brugt i Stereo Studio. Til sure blikke fra de vanvittigt arrogante ekspedienter, der aldrig har anbefalet mig en eneste plade eller i øvrigt anerkendt min eksistens.

    Da jeg flyttede til København, var jeg rundt med jobansøgninger i ALLE musikforretninger. TP værdigede mig ikke et blik, FONA ringede tilbage samme aften. Jeg tænker, at du nok efterhånden har opsnappet, at jeg arbejder i den store FONA på Strøget. Da jeg boede i Jylland var FONA et skældsord i mine kredse; godt nok har jeg købt en Smashing Pumpkins-cd i Randers Storcenter, men musik har de jo aldrig fokuseret på. Den holdning har jeg egentlig stadig, tør jeg vist godt at skrive her. Men MIN butik er anderledes. Vi brænder for musikken; jeg har kollegaer, der elsker metal, jazz, opera, halvfjerdserrock, hip-hop og så videre – og som ved meget om det, og gerne vil videreformidle den viden, og jeg har oprettet en indie/alternative-afdeling derinde. Vi kan selvfølgelig også mærke hvilken vej det går, og det er godt nok op ad bakke at få ting igennem til ledelsen, men jeg er egentlig lidt ked af, at vi aldrig bliver taget seriøst, når der snakkes om musikbutikker.

    Jeg ved godt, at vi er en upersonlig kæde, men vi har uden sammenligning (også før Stereo Studio og de andres konkurs) Danmarks største musikforretning med engagerede medarbejdere, og en netop udvidet vinylafdeling med et kæmpe udvalg. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her. Jeg har bare set på svinere hele dagen i mit facebook-feed fra folk, der aldrig kunne drømme om at købe musik i (min) FONA, men som begræder Stereo Studios konkurs. Jeg kan ikke se forskellen.

    Så jeg græder med det ene øje og smiler med det andet, I guess. Måske har det givet os et par måneders ekstra levetid i sidste ende, men jeg tvivler.

    • Interessant perspektiv.

      Jeg har under formiddagens tur på legepladsen med Arvingen tænkt over mit forhold til Fona – og hvorvidt jeg anså/anser TP og Stereo Studio som ‘finere’ end dem. Det har jeg nok gjort, tror jeg. Omvendt er den store Fona (eller ‘Fona 2000’, som den hed dengang jeg var dreng!) indiskutabelt den bedste mainstream musikforretning i DK, og det har det været i mange år efterhånden. Sidst jeg købte musik i en fysisk butik, så var det der. Når jeg en sjælden gang er på Strøget, går jeg altid ind i den store Fona.

      Tror i øvrigt du har ret i, at Stereo Studio og TP også selv anså sig som noget finere end Fona. Jeg søgte selv et studiejob i TP tilbage i 2002, og hørte aldrig fra dem. Det betød intet for mig dengang den kæde gik nedenom og hjem.

      Nå, men kan du skaffe mig rabat i Fonas musikafdeling? :) Så kommer jeg forbi snarest muligt!

      • Det kan jeg sagtens forstå. At du har anset TP og Stereo Studio som finere. Det gjorde jeg også, da jeg boede i Jylland, men nu er jeg bare af en lidt anden opfattelse, og kan som sagt ikke helt se forskel. I det mindste sælger vi ikke tøj. :D

        En AaB-tilhænger vil altid kunne få rabat hos mig. :) Når det er sagt, er rabatten desværre forsvindende lille – i TP fik man vist 25%.