Folketingsvalg

I dag blev der langt om længe udskrevet folketingsvalg.

For en politisk udbrændt (og officielt politisk ligeglad) person er det ganske rædsomt, da vi så er tvangsindlagt til tre ugers ulidelig og ufrugtbar valgkamp. Det mest positive ved begivenheden er velsagtens, at vi nu i det mindste slipper for spekulationerne om hvornår det famøse valg bliver udskrevet. Lidt har vel også ret.

Med min efterhånden midaldrende og fremskredne alder in mente, mener jeg at jeg efterhånden kender mig selv. Jeg ved derfor, at jeg rent ideologisk er nænsomt liberal teknokrat og fremtidspessimist, og at mit kryds derfor vil blive sat et sted blandt de borgerlige partier.

Det er der selvsagt en hel del praktiske problemer ved – det største er at jeg opfatter langt størstedelen af borgerlige politikere som enten usympatiske, inkompetente eller moralsk anløbne – men man skal jo stemme ud fra sin overbevisning.

Der er ikke mange konkrete politiske issues, som jeg går brændende op i, eller som kan antænde min indre politiske svinehund.

Ganske vist forsøger Politikens lederskribent i dag at italesætte valget som ‘det vigtigste siden 2001’, men jeg har med mine lægmandsbriller vitterligt svært ved at de store forskelle på de to blokkes samlede pakker.

Begge vil ændre og reformere velfærdsstaten for at bevare den. Nuvel, de anlægger muligvis forskellige veje og redskaber hertil. Men grundlæggende har jeg vanskeligt ved at adskille det store ‘lilla’ midterfelts partiers politikker fra hinanden. Måske min ignorance ville ændre sig, hvis jeg engagerede mig mere i de specifikke politikforslag. Hvem ved?

Endelig har jeg det defaitisktiske synspunkt, at i en lille åben økonomi som Danmark, så er langt størstedelen af politikken, samfundsøkonomien og reguleringen allerede givet på forhånd af internationale konjunkturer og EU. Det er fint nok at folketingskandidaterne har brug for at fortælle, at de bliver virkelig magtfulde, hvis de kommer i Folketinget. Jeg tillader mig dog at tvivle. Det nærmeste de kommer magt er vel at sidde og detaljeregulere de stakkels kommuner og regioner.

Men efter denne elegi, hvad går jeg så op i af emner? Grundlæggende kun én ting: Min søns fremtid.

Jeg er optaget af, at han kommer til at vokse op i et velstående, trygt og frisindet samfund.

Jeg er optaget af, at han får adgang til et sublimt undervisningssystem og at alle muligheder står åbne for ham, hvis han selv kan og vil udnytte dem.

Jeg er optaget af, at den danske samfundmodel er konkurrencedygtig, og at danske virksomheder også vil have spændende jobs til ham i fremtiden.

Pt. er jeg dog nok mest optaget af, at han trives og udvikler sig nu i de yngste år. Givet at han med to arbejdende forældre tilbringer mere tid med pædagogerne i vuggestuen end sammen med Den Bedre Halvdel og jeg, så er jeg slet ikke døv overfor diskussioner om normeringer i de offentlige institutioner.

Jeg er heller ikke døv overfor politikere, der har holdninger til om man kunne indrette arbejdsmarkedet på måder, så børn rent faktisk får mere tid sammen med sine forældre. Jeg har hverken forskning eller viden til at bakke det op, men jeg tror at børn der vokser op i nærværende, trygge familier har en større chance for at få succes og blive lykkelige. Og grundlæggende opfatter jeg det som perverteret, at jeg afleverer min søn så mange timer hver dag.

Så ja. Grundlæggende er jeg blevet en børnefamilievælger. Hvad med jer? Hvad er vigtigt for jer denne gang?

 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *