in Samfund

Frugtbart?

Det er altid en farlig vej at fortælle folk, hvordan de bør indrette deres liv. Dels fordi det som regel ikke rager andre hvordan den enkelte vælger at leve. Dels fordi de godhjertede og velmenende sjæle, der så gerne vil hjælpe de vildfarne får, ofte kan være kluntede, paternalistiske og (ubevidst) dømmende i deres bestræbelser.

Diskussioner om hvornår man ’bør’ få børn er særligt belastende.

For det første er det meget individuelt hvornår man er klar til evt. at blive forældre. For det andet er det et perverst emne at kollektivisere. Der er næppe noget man som individ kan tillade sig at være mere ligeglad med, end at ’vi (= samfundet) har brug for at der bliver født nogle flere børn’. For det tredje er der jo også det helt legitime valg, at man ikke ønsker at få børn. Og hvorfor skal samfundet egentlig blande sig i om man vil det?

Så synes jeg at Københavns Kommunes aktuelle kampagne for at få mennesker med en videregående uddannelse til at få børn noget tidligere, er irriterende? Undrer jeg mig over, at det tilsyneladende er blevet en kommunal opgave at bruge skattekroner på at lave den slags kampagner?

Ja og ja. Jeg er ikke helt så gnaven som Tine, men jeg forstår hendes følelser1.

Alligevel er jeg ambivalent.

Blev selv først far som 32 årig. Og for mit eget vedkommende var der ikke et eneste sekund i 20’erne, hvor jeg tænkte, at jeg havde lyst til at blive forælder lige om lidt. Den Bedre Halvdel havde det helt anderledes, men jeg tænkte ikke børn ind i min eksistens dengang. Da hun blev gravid tænkte jeg ikke ”Nu er jeg klar og vil gerne have børn”. Men omvendt tænkte jeg heller ikke ”Jeg er IKKE klar og jeg vil IKKE have børn”. Det gav ligesom sig selv. Og der findes vel ret beset ikke noget godt tidspunkt, at få børn. En graviditet passer aldrig godt ind i en karriere, en boligsituation eller et uddannelsesforløb, tænker jeg. Så hvorfor ikke glæde sig i stedet for, tænkte jeg.

Og nu er han her så, halvanden år gammel, og han er det ubetinget vigtigste i vores tilværelse. Han skaber grin, glæde, leg, logistik, bekymring, frustration, arbejde, kærlighed, stolthed og smil i vores liv. Tanken om at han ikke var her, er helt og aldeles uudholdelig.

Og når det først de små krapyler entrerer tilværelsen, så forvandler børn én. Man ophører med konceptuelt at kunne forstå, hvordan nogen dog frivilligt kan vælge ikke at ville have børn. Bevares, der er stunder, hvor det ville være så meget lettere og friere uden. Jeg savner også at kunne sove længe, tosomheden og at kunne rejse hen, hvor vi har lyst. Men grundlæggende er forældreskabet en kæde, man med stor glæde lænker sig selv fast med hver dag eftersom det giver så pokkers meget mening.

Det irriterede mig grusomt før jeg fik selv børn, at forældre sad der og smilede bedrevidende. Som om at idioterne havde opdaget en eller anden dyb hemmelighed om meningen med tilværelsen. En hemmelighed, som nu gjorde dem til bedre mennesker end mig, og som gav dem retten til at sidde der og fortælle mig, at jeg burde se at få nogle børn – fordi ”ellers ville jeg ikke forstå det”.

Nu er jeg så selv blevet en de spader, der sidder dér og smiler skævt, når folk på min egen alder uden børn fortæller, hvor skønt det er at kunne leve livet, køre karriere og gå på café når man har lyst. Hvilket alt sammen er rigtigt (og noget jeg misunder), men som for en far alligevel ikke tilnærmelsesvist slår følelsen af, at en glad lille dreng begejstret råber og løber en i møde, når man kommer hjem fra arbejdet.

Så når jeg alligevel ikke er 100 pct. bidsk over for kampagnen, så er det fordi der er et element af sandhed i budskabet. Biologien spiller en rolle for fertiliteten. Og ja, at vente med at få børn til at man er færdig med uddannelse og godt i gang med livet, kan gøre det vanskeligere at få dem.

Aldrende fertilitet var heldigvis ikke et issue for os, men jeg har flere i min bekendtskabskreds, der i skrivende stund er i langvarige, ubehagelige, emotionelt drænende og potentielt nyttesløse fertilitetsbehandlinger. Jeg ved ikke om de ville have børn, da de var yngre. Men de vil i hvert fald nu her i 30’erne. Det at blive gravide er emnet i deres liv, nu hvor karrieren parforholdet er modent, karrieren kører og der alligevel mangler noget mening. Og så kommer den snigende angst for, at det måske er for sent og man ventede for længe.

Det er synd – og set i lyset af den eksistentielle smerte det kan medføre at have ventet (for) længe med få børn, så synes jeg egentlig at kampagnen er ok og det er relevant at minde om biologiens betydning. Men ingen tvivl om at kampagnen kunne være mere elegant udført – og jeg tror heller ikke den medvirker til, at reducere det sociale pres, som mange helt urimeligt og uden grund oplever fra omgivelsernes side for at få børn.

  1. Jeg er nok mildere stemt fordi jeg heldigvis ikke længere bor i Københavns Kommune, hvorfor det ikke er mine skattekroner, der bliver brugt på stuntet []

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Hehe, ja, lidt gnaven blev jeg vidst. Men som en lille tilføjelse – og hvad jeg IKKE har skrevet om på min blog, fordi jeg helt ærligt ikke selv har dobbelttjekket fakta, er dette modsvar, der blev postet på mit opslag af en profil, der kalder sig ‘Sundhedsinspektøren’:

    “Københavns kommune kører i disse dage en kampagne, som fortjener et par ord med på vejen.

    I deres materiale skriver de, at “chancen for at blive mor er dobbelt så stor, når du er 25, som når du er 35”. Det er rigtigt, at fertiliteten er højest, når kvinden er omkring 19-26 år, men…

    Det er desværre en udbredt myte, at kvinders fertilitet falder helt ekstremt, efter den er peaket i tyverne. Der er ingen tvivl om, at frugtbarheden falder med alderen(!), men de data, der typisk bliver brugt, er fra meget gamle retrospektive undersøgelser, hvor folk levede under helt andre forhold, end vi gør i dag.

    Derimod har en nyere undersøgelse* af 782 par vist, at chancen for at blive gravid i løbet af ét år (ved to forsøg pr. uge) er:

    92% …..for 19-26 årige
    86% …..for 27-34 årige
    82% …..for 35-39 årige

    Så der er altså måske ikke grund til at give alle de dejlige unge kvinder endnu en ting, de skal gå og stresse over. I forvejen er der vist også rigeligt, er der ikke?

    OBS: Ovenstående er ikke en opfordring til at vente, ej heller et individuelt råd, eller en risikovurdering, der passer på alle kvinder. Man bør få børn, når man FØLER SIG KLAR, og det skal kommunen ikke blande sig i med intime og intimiderende skræmmekampagner(!)

    * Increased Infertility With Age in Men and Women
    Dunson, David B. PhD*; Baird, Donna D. PhD†; Colombo, Bernardo PhD in: Obstetrics & Gynecology: January 2004 – Volume 103 – Issue 1 – pp 51-56″

    Hvad jeg sådan umiddelbart har kunnet læse mig til, er, at problemerne med fertilitet langt oftere hænger sammen med PCO, der (så vidt jeg ved, men hæng mig ikke op på det) ikke har noget med alder at gøre.

    Men når det så er sagt, så er det et dejligt indlæg om din kærlighed til din søn. Min barndomsveninde har vist altid været klar til at blive mor, men de andre jeg kender, der er blevet forældre, har haft samme oplevelse som dig – de vågnede ikke pludselig med en fornemmelse af, at NU var de klar; men det hele går jo som regel alligevel. :)

  2. Tine, jeg har slet ikke fået svaret på dit indlæg – undskyld!

    Egentlig tror jeg, at vi er meget enige, især i at man ikke skal have børn før man er klar til det. Alt andet ville være ganske uansvarligt og synd for alle parter. Mit budskab var vist bare, at HVIS man gerne vil have børn og HVIS man en dag i 20’erne opdager at man er gravid, så behøver man ikke nødvendigvis vente til langt ind i 30’erne med at få dem. Der er ingen gode/perfekte tidspunkter i tilværelsen at få børn på, men der er et tidspunkt hvor det kan være blevet for sent.