in Hverdag

Hvad jeg har lært af en uge med hold i ryggen

Jo, den er god nok; jeg er stadig verdens mest sølle og ynkværdige eksistens, når jeg er syg. Der bliver jamret, klaget, brokket, ynket og opmærksomhedshiget i lange baner. I begyndelsen af ugen, hvor jeg kombinerede holdet i ryggen krasbørstig forkølelse, må jeg officielt have nået Peak Mandesyg. End ikke mine børn kan undslippe den begsorte selvmedlidenhed. Min arme søns første spørgsmål hver morgen (lige efter: “Må jeg se Pokémon?!”) er nu trofast “Har du stadig ondt i ryggen, far?”. Hvortil meget lidt robuste far selvsagt benytter lejligheden til melodramatisk suk og almindelig krukket adfærd. Det er slet, slet ikke til at holde ud af være vidne til

Spøg til side, det ER absurd irriterende ikke at være fuldt mobil endnu. Man kan ikke være en effektiv småbørneforælder, hvis man ikke kan bevæge sig frit som en effektiv skralde- og omsorgsmaskine. Skal til kiropraktoren igen her til eftermiddag. Selvom det går fremad, så er jeg stadig øm og hæmmet af momentane jag i lænden. En noget træls måde at bruge sin ferie på

Giv lyd fra dig

Comment