Introvert

Har brugt det meste af min weekend på et arbejdsrelateret seminar i Hamburg. De 60 tungeste ledere hos arbejdsgiveren var afsted for at drøfte ledelse, strategi, eksekvering og lignende CBS’ede emner. Jeg var med, da jeg i en periode var konstitueret chef for min afdeling, og i øvrigt har haft en stor rolle og ansvar for at arrangere weekendens seance.

Den gode nyhed først: Arrangementet forløb fremragende og mit arbejde i den forbindelse var en succes.

Den dårlige nyhed: Jeg hadede nogenlunde hvert eneste sekund af det.

Nej, nuvel, det er en overdrivelse. Der var dele, der var udviklende og givtige. Jeg har intet imod de faglige workshops eller de dele, der handler om arbejde. Når først jeg lige får snøret min tunge ud og vænner mig til at tale engelsk, så går det hele problemfrit. Det er slet ikke så åndssvagt, at få lagt planer for fremtiden sammen med ens kolleger

Problemet opstår i det sociale. Pauserne. Snakken over kaffen. Middagen. Minglingen. Baren til sent ud på aften/natten.

Der er nogle mennesker, der er sociale, udadvendte og elsker den slags. Befinder sig som fisk i vandet, når man skal konversere med nye personer. Elsker at sidde over drinks kl. 01.23 og være brawawawawa med kolleger. De får energi af den slags.

For mit eget vedkommende må jeg blot erkende, at med mindre det er en mindre og mere tryg social setting, så hæmmer mit generte og introverte gen mig kraftigt. Jeg hader at være der, og efter en lang dag med rejser og arbejde, så vil jeg egentlig helst op på hotelværelset med min Kindle kl. 22.30, så jeg er klar til en løbetur og en ny dags arbejde efterfølgende.

Men det går ikke. I hvert fald ikke, hvis man vil pleje sit netværk og omdømme i en organisation.

For der er – pudsigt nok – meget stort personmæssigt sammenfald mellem dem, der kan være sociale når det gælder og dem der bliver udnævnt til titler, magt og ære. Det har været tilfældet på alle mine arbejdspladser, ikke kun den nuværende. Det er over øllene at studehandlerne indgåes, rygter bliver delt, sympatier blandt de ekstroverte mennesker skabes og karriererne defineres.

Der er ikke så meget at gøre ved det, formoder jeg. Som introvert må man tilpasse sig, hvis man har karrieremæssige ambitioner. Jeg må blot lære at blive bedre til at være sociale og ‘på’, og undertrykke min grundlæggende skyhed overfor andre mennesker.

Men frustrerende? Det er det da.

 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *