in Uncategorized

Overraskende

Tvivler på at den danske regering ligefrem render rundt med hænderne oppe i luften over det, der ligner en højest overraskende konservativ sejr og majoritet ved valget i UK. Og ganske vist kan ikke sammenligne det britiske parlamentariske valgsystem med det danske.

Men … valgresultatet må alligevel give dem et spirende håb.

For resultatet illustrerer hvor meget prognoser og meningsmålinger kan skyde ved siden af. Indtil det sidste så det ud til, at Labour med størst sandsynlighed ville overtage premierministerposten med støtte fra SNP, der støvsugede snart sagt samtlige pladser i Skotland. Læs eksempelvis denne artikel, der bygger på en antagelse om vælgerfremgang til Labour – for det var jo hvad meningsmålingerne spåede.

Men det gik ganske anderledes. SNP tog ganske vist alt i Skotland, men Labour gik kraftigt tilbage i resten af landet. De Konservative vandt stort. Hvilket snart sagt ingen af meningsmålingerne forudså. Nu er man så i gang med sjælesørgeriet derovre. Som The Guardian skriver:

Although we still haven’t received projections of a vote share, it is already clear that the polls and their pollsters have had a bad election. In the end the debate between online and phone polls, and different methodologies, proved irrelevant. Although during the course of the campaign the latter had shown several Tory leads, the final crop of polls were roughly anticipating a tie.

The challenge with trying to understand what went wrong isn’t simple. The same methods (often used by the same companies), in different countries, are most of the time accurate. Indeed they were just five years ago, at the last general election in 2010.

But at times, like on Thursday, or at the recent Israeli general election, polls get it wrong. At this stage it’s impossible to know why. It could be simply that people lied to the pollsters, that they were shy or that they genuinely had a change of heart on polling day. Or there could be more complicated underlying challenges within the polling industry, due for example to the fact that a diminishing number of people use landlines or that internet polls are ultimately based on a self-selected sample.

Uanset hvad årsagen er til meningsmålingernes manglende spådomsevner ved det britiske valg, så må det også vække opsigt i en dansk kontekst.

Læste for nylig en interessant analyse af politologen Erik Gahner, der illustrerer hvordan ingen ret beset ved om Alternativet på noget tidspunkt har været over spærregrænsen eller ej. Og i Politikens podcast om dansk politik var der for nylig også knubbede ord til de danske analyseinstitutters evner og metoder. Der er grøde i debatten om meningsmålingernes relevans som redskab til at forstå og analysere dansk politik.

Så for en regering, der har sakket efter opposition i snart sagt samtlige meningsmålinger siden 2011, må det britiske resultatet give optimisme i forhold til chancerne ved det kommende folketingsvalg. For hvad er det egentlig præcis man kan bruge de meningsmålinger til, hvis de alligevel ikke har synderlig stor forudsigelsesevne?

Måske Helle Thorning-Schmidt hellere skulle se lidt på stemningen i dansk økonomi, når hun beslutter sig for at udskrive valg. I en periode hvor forbrugertilliden er på vej op og økonomien går bedre, så er det måske ikke helt tosset at få gjort det inden længe.

 

Giv lyd fra dig

Comment