Pendlertid er læsetid

Jeg ved godt, at nogen påstår at de arbejder i toget på vej til og fra arbejde. Og stort tillykke til jer med det. Det bliver ikke mig. Min morgen- og aftenlogistik har – uanset om det har været til fods, på cykel eller i offentlig transport – altid været min tid. Den sidste udrydningstruede periode på dagen, hvor tiden er min egen, hvor jeg ikke behøver forholde mig til noget som helst, hvor ingen spørger mig om noget. Det er her, hvor jeg kan tænke, kan lytte til min musik eller podcasts – og i min nye tilværelse som togpendler, vil det nok også være her hvor jeg kan få læst skønlitteratur.

Jeg har på ingen måde tænkt mig at lade arbejde kolonisere dette sidste lille frirum på dagen. Og hvis du kender mig og møder mig i toget, så lad være med at sige noget. I realiteten har jeg nemlig ikke den fjerneste lyst til at tale med dig. Jeg vil nemlig langt hellere få læst i mine bøger, som jeg har forsømt en anelse på det seneste.

Var glædeligt overrasket over Mitchell Hogans fine fantasydebut ‘A Crucible of Souls’, som var fængende og med et godt udtænkt univers. Ellers har de to psykologiske thrillers ‘Gone Girl’ af Gillian Flynn og ‘Girl on the Train’ af Paula Hawkins også været udmærket, men ikke speciel lødig underholdning. På non-fiction fronten har jeg de senere måneder kun fået læst Robert Caros skamroste biografi om Lyndon B. Johnson. Den var glimrende, og jeg følte mig klogere om amerikansk politik og LBJ efterfølgende.

Men nu er det ambitionen at få læst noget mere. Hvor skal man begynde?

 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *