Stadig dødelig

Det virkede ellers så udramatisk. Jeg skulle jo blot reparerer sønnens legetøjsværktøjsbænk. Blot endnu en af de 10.000 gange i løbet af en feriedag, hvor jeg bøjer mig ned for at feje madrester op, fjerner beskidt børnetøj fra gulvet, løfter en legesyg datter op, sætter noget på plads, leger Iron Man vs. Captain America med sønnen. Ren rutine og hverdag, skulle man tro.

ZAP! sagde det.

Eller, nuvel, faktisk var det lydløst. Men jeg fik et snappende og ondskabsfuldt jag i lænden, hvorved jeg rekvirerede mig et klassisk hekseskud (eller som min lægekone siger: Er facetsyndrom).

Det gør djævelsk ondt. At komme op fra en seng eller en stol er blevet en større logistisk (og pinefuld) øvelse. Hidtil har jeg aldrig for alvor forstået hvorfor det er så alvorligt for en ko at blive væltet om på siden, men nu empatiserer jeg i allerhøjeste grad med de stakkels drøvtyggere.

Jeg kan ikke bevæge mig uden at en eller anden fordømt nerve er i klemme. Kun når jeg står op eller går i semirask trav, gør det ikke snerrende ondt i lænden. Så ikke mere løssluppen dansen rundt til ’Jazz’n’Samba’ med de to små rockere, sådan som vi ellers gjorde det i går. Ak og ve.

Så alt i alt krabber jeg rundt her som en anden krøbling. Og bliver nok engang mindet om at jeg er midaldrende og at jeg langt fra er usårlig.

 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *