Status på tilværelsen

Det er to år siden vi flyttede tilbage til Hovedstadsområdet. Og det er et lille år siden, at jeg holdt forældreorlov med Arvingen. Jeg har hen over årene nået at blive forfremmet og stagnere karrieremæssigt, mens Den Bedre Halvdel først arbejdede på en børneafdeling for siden at få den speciallægeuddannelsesplads, som hun allerhelst gerne ville. Vi er også nået at flytte fra Islands Brygge til Roskilde. Alt imens er husstandens reelle stjerne gået fra nyfødt til baby til lille dreng, der fylder vores hjem med larm, rod og glæde. Det går med andre ord langt bedre end jeg egentlig fortjener.

Alting går stærkt og jeg glemmer at nyde det hele midt i hverdagens logistik, bekymringer og planlægning for fremtiden.

Jeg ved at det om 15-20 år vil være netop denne periode i livet, som vi vil huske tilbage på som en guldalder. Arvingen er glad, trives og synes at lige netop hans forældre er de mest fantastiske og vigtigste mennesker i verden. Der er – forstå det hvem der kan – ingen han hellere vil være sammen med end os. Der er masser af uforfalsket glæde og betingelsesløs kærlighed. Vi er samtidig begge stadig (relativt) unge og har ikke nogen større sorger i livet. Vi lever godt og komfortabelt. Det burde bogstaveligt talt være NU at jeg levede i nuet.

Men nej. Jeg bekymrer mig, spenderer endeløse aftener med at lave frugtesløse planer for fremtiden, martres over spildt potentiale, irriteres over petitesser og ligegyldigheder, alt imens jeg hele tiden søger efter meningen med det hele og svaret på, hvad de langsigtede 5-10-15 års planer dog skal ud på. Det går mig på, at jeg har et så melankolsk sind og er sortseende af natur. For alle refleksionerne og den mere eller mindre konstruktive selvkritik leder ikke automatisk til handling, men snarere til inaktivitet, passivitet og almindelig gnavenhed.

Alting afhænger som bekendt af ens perspektiv. I en alder af 34 år må jeg vel efterhånden indse, at jeg alligevel aldrig kommer til at få et solbeskinnet sind – og at melankoli og indadvendthed er mit grundvilkår her i tilværelsen. Og så må jeg komme videre derfra.

 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *