Tabula Rasa

Skriveblokering er et for stærkt ord. Men jeg har manglet skrive- og fortællerlysten den senere tid. Bruger for megen energi og tid på at lave mentalt hjulspind. Får ikke sat mig tasterne. Føler ikke jeg har noget vigtigt at fortælle. Og det jeg trods alt pipper op om, gør ikke den store forskel for mig selv eller andre.

Det er muligvis en mental stråmand, jeg opstiller som en behændig undskyldning for min ladhed. Men jo mere jeg kigger de gamle indlæg igennem, jo mere oplever jeg dem som en mental hæmsko for at skrive nye.

Når jeg skimmer indlæggene fra eksempelvis studietiden eller mine år som udstationeret, så er de umiskendeligt skrevet af mig. En anden mig ganske vist, men stadigvæk. Ikke alt det skrevne er rædsomt. Tro det eller lad være, men noget af indholdet er sågar rudimentært begavet. Af og til opdager jeg nye ting i de gamle blogindlæg, som jeg for længst har glemt igen. Det er en besynderlig oplevelse, skulle jeg hilse at sige. Har I tænkt over, hvor meget I stille og roligt har glemt hen over de sidste 10 år? Næppe. Det er nok et ganske særligt privilegium for en old-school blogger. Man kan høre sig selv ævle løs i fortiden.Og fortidens jeg holder snart sagt aldrig mund.

Men meget af det skrevne gav mest mening i selve øjeblikket, det blev skrevet i. Mine hyppige adresseskift har betydet, at en del indlæg med tiden er gået i stykker. Links er døde og billeder er forsvundet. Det er noget rod – og et (for) stort arbejde at rydde op i1.

Mest træt bliver jeg af at læse mig selv de sidste par år. Omkring 2012 eller 2013 sker der et umærkeligt skifte. Jeg holder op med at fortælle om hverdagen. Det hele bliver mere forsigtigt og måske lidt upersonligt. Jeg bliver bange for at blive genkendt, og skriver mestendels om hvilke popkulturelle artefakter (det være sig film, bøger, musik, tv-serier eller artikler), jeg er optaget af på det givne tidspunkt. Det er en nærmest Matthew Sweet’sk fornemmelse. Og nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal komme ud af den rolle. I hvert fald ikke, hvis jeg står på skuldrene af det seneste årtis produktion af ord.

Så nu er det hele blevet arkiveret. Små 2.300 indlæg fra mere end et årtis grifleri ligger trygt gemt.

Som skribent har jeg brug for en frisk start. Så jeg begynder på et nyt udkast. På samme sted, ganske vist – men mentalt er det næsten som en ny blog igen. Nu er der ingen undskyldninger mere.

Lad indlæggene rulle!

  1. En skønne dag vil jeg gerne restaurere det hele, sætte det pænt i stand, fikse billederne og producere en ebog til mig selv. For så dekadent er jeg nemlig []
 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *