Ved Lago Maggiore

Det er besynderligt, hvad der fæstner sig i ens hjerne. For min søns vedkommende, har han den sidste måneds tid været besat af Johann Strauss ‘An der schönen blauen Donau’. Han nynner/synger/råber den konstant.

Daaaa da da da DA! Da da da da. Daaaa da da da DA! Da da, da da. Da da da da daaaaaaaaa, da da daaaaaaaaa! Da da da, da da, da DA!

Når han leger med sin strandskovl, når han smider med sten efter sin fars fødder i vandkanten af Lago Maggiore, når han grinende sveder som en hest i soppebassinet i baghaven, under de to timers flyvetur til Milano, når vi turnerer rundt i legetøjsbutikken i Bellinzona. Alting foregår til Strauss. Da da da DA!

Hvilket vel burde være udmærket. Det tyder jo på smag, klasse, elegance og et sofistikeret sind.

Skulle man tro.

Eller også har han blot set scenen med den syngende badeand i Baby Einstein en gang eller femten for mange.

Da da da da DA!

 

Skribenten

Husbond, far og politolog. Går mest op i underlødig popkultur, science fiction, politik, nordjysk og romersk fodbold samt alt amerikansk sport ಠ_ಠ

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *