in Hverdag

Ventetid

Familieliv. Logistik. Arbejde. Lokalpolitik. Omgangssyge. For lidt motion. Det er hvad dagene gik med i april 2016. Tiden går stærkt, synes jeg. Med en hverdag, som i det store hele fungerer.

Men det er grundlæggende en underligt kunstig og uvirkelig situation. Det liv vi lever nu, bliver vendt på hovedet slut-juli (eller måske før, man ved jo aldrig!) når lillesøster bliver født.

Jeg ved ikke om vi er klar endnu. Men bliver man nogensinde klar til noget, når det er usikkert hvad de konkrete forandringer vil være, når børneflokken går fra én til to?

Hidtil har jeg ikke tænkt så meget, som jeg måske burde, over at vi skal have nummer to. Jo, naturligvis over at jeg glæder mig til at møde hende. Over at jeg håber hun er sund og rask. Over at jeg er bekymret for hvordan mon den førstefødte – den lille Solkonge – reagerer på, at skulle dele opmærksomheden og kærligheden. Og over at jeg frygter hvor eksponentielt meget at logistikken og arbejdet øges.

Men igen: Vi ved det jo ikke, hvordan det bliver. Kan kun vente og se.

Giv lyd fra dig

Comment