i Bøger, Livet, Samfund

Afkoblet

Det er nok meget sigende, at det kræver et par dages påtvunget afholdenhed for mig at nå til erkendelsen. Men en weekend uden adgang til internettet, giver overraskende megen tid og energi til at lave andre ting – og egentlig savnede jeg hverken min mail, twitter eller nyhedshjemmesiderne alt for meget.

Bevares, jeg fik hverken reddet verden eller skrevet den store generationsdefinerende samtidsroman. Til gengæld fik jeg talt en del med Arvingen og hans mor, gået ture, været familiesocial og læst i mine (papir)bøger.

Mine forældre fylder rundt i år, så de havde lejet et feriehus udenfor Anderslöv i Skåne1. Hele min nærmeste familie var valfartet dertil, så der var fyldt op med en større hov af voksne og børn.

I hytten lå der en mappe med udprint (datoen i hjørnet sagde 22/10-2000!), som beskrev egnen Söderslätt. Salige Carl von Linné beskrev i sin tid området som ‘Härligast i världen’, kunne jeg forstå. Måske det var sådan tilbage i foråret 1749, da han var på sin store Skåne-rejse. I dag er det mest landbrugsland. Bakket og charmerende landbrugsland, ganske vist, men jeg vil nu trods alt alligevel mene, at min hjemstavns landskaber i Vendsyssel og Himmerland fint kan være med i den konkurrence. Faktisk lignede himlen og landskabet noget, der uden større problemer kunne have optrådt i et Poul Anker Bech maleri. Så der er på sin vis et lille stykke hjemstavn kun en time væk fra vores Jordhule på Islands Brygge.

Uanset hvad, var Arvingen nu fint tilfreds med egnen, når han lå og kiggede stærkt interesseret op under barnevognsturene blandt markerne. Jeg har ikke skrevet så meget om ham på det seneste2, men han bliver stadig sjovere og kan flere og flere ting. Babyer er bestemt søde, men det er først ved 6-7 måneders alderen, at de virkelig får en egen personlighed og møfler rundt. Det er uhyre livsbekræftende, skulle jeg hilse at sige.

Bortset fra det, fik jeg læst en del i Catherine Merridale ‘Red Fortress: The Secret Heart of Russia’s History’, en fremragende bog om Ruslands kulturelle, religiøse og politiske historie siden Moskva blev grundlagt omkring år 1000. Det lyder muligvis som et emne der kræver, hmmm, en særlig interesse i emnet, men Merridale skriver som en drøm. Jeg er nået til 1700-tallet, hvor Peter d. Store er ved at reformere det russiske samfund totalt, herunder ved at flytte hovedstaden til Skt. Petersborg. Bogen kan varmt anbefales, hvis man er interesseret i eksotiske lande og ganske anderledes tankemønstre. Nå, ja, og hvis man går op i Moskva som by, herunder især Kreml (det røde fort i bogens titel). Bogen er egentlig struktureret op om de forandringer Kreml gennemgår i takt med de samfundsmæssige og politiske ændringer. Så den er også for de arkitektonisk interesserede. Varmt anbefalet!

  1. Det er en anden måde at skrive “På landet langt ude for lands lov og ret” []
  2. Det er jo trods alt ikke en pappablog []

Giv lyd fra dig

Comment