i Livet

Alone in Kyōto

En lille posting herfra en netcafe i Kyoto. Vi har brugt dagen paa at se en masse kultur sammen med endnu en af Cecilies veninder – Rie – og det passer hvad de siger: Rejser bliver altid bedre naar man oplever stederne sammen med folk der bor der. Kyoto er som tidligere naevnt den gamle kejserby, hvor shogunatet sad, saa det vrimler med fine templer, slotte, paladser osv osv. Derudover er byen vaesentlig mere overskuelig end Tokyo: Folk har ikke saa travlt, antallet af jakkesaet er faerre og det hele foeles ikke naer saa crowded som i Tokyos menneskemylder. For uber-noerder som mig, saa er Japan – og Kyoto i saerdeleshed – et helt perfekt sted at opholde sig. Det vrimler simpelthen med butikker med corny fodbold-stuff, obskure elektroniske dippedutter der siger saere ting, velassorterede musikforretninger (undskyld Spar Nord Bank, men hvad skal jeg goere?! De havde jo det nye Depeche Mode album i en special edition!!!) og ikke mindst: Guf mad!

Turen hertil var begivenhedsloes, selvom jeg blev dybt, dybt imponeret over hvordan det kan lade sig goere at koere 600 km uden at byen/bebyggelserne holder op. Saa tror da pokker at de kan stoppe 127 mio mennesker ind paa de her bjergoer, det er jo een stor by!!!

Imorgen staar paa et museum udenfor Kyoto, og formentlig mere shopping bagefter. I overmorgen koerer vi saa til Hiroshima, siden da Hakata/Fukoaka, hvor fra vi sejler til Pusan i Korea – jeg er superspaendt paa det land!

Take care allesammen.

(OBS: Der er en praemie til de af jer der kan fortaelle mig hvilken musikgruppe der har lavet en sang der hedder det samme som denne postings overskrift…!)

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Tror at hvis Nik&Jay lavede en ville den blive helt fantastisk… Har hørt rygter om at de vil lave en der hedder næsten det sammen: “lækker in Kyoto”!
    Gæt hvem jeg er!!!!