i Bøger

American War

Blev færdig med Omar El Akkads ‘American War’ i toget her til morgen. Har tænkt meget over bogen, langt mere end jeg normalt gør efter endt læsning af et skønlitterært værk.

Det er en fremtidsdystopi, der foregår i et klimakriseramte USA i 2075, hvor den anden amerikanske borgerkrig bryder ud. Jeg begyndte på bogen med forventningen om at en postapokalytisk science fiction bog, måske lidt i stil med ‘Station 11’. Jeg fik noget ganske andet. Det genrelitterære science fiction set-up til trods, så har El Akkad ret åbenlyst skrevet en bog, der handler om kriges konsekvenser for de svageste og flygtninge.

Bogen er tankevækkende, og det er længe siden at en fiktionsbog har berørt mig på den måde. Den er ikke perfekt. Visse af personerne opleves ikke rigtige individer, men mere som karakterer, der skal spille en rolle i at få El Akkads pointer frem. Og til tider er dialogen lidt for melodramatisk.

Men handlingen er spændende, og bogen får som nævnt en til at tænke. Anbefalet herfra.

Giv lyd fra dig

Comment