in Bøger

Bogåret 2016

I min opsamling for bogåret 2014 og igen i 2015, skrev jeg, at boglæsningen havde været præget af to tendenser: Mindre tid (grundet forældreskab og nyt arbejde) og min Kindles indflydelse på læsevanerne (mere fleksibilitet, kan læse i mørke, skønlitteratur kun fortæret i ebog-form).

Begge tendenser er stadig gældende, særlig det med forældreskabet. Efter at Elin dukkede op i vores liv i juli måned er fritiden nu endelig fuldstændig forsvundet. Læsningen finder nu derfor reelt kun sted i toget til og fra arbejdet, eller under dynen sent om aftenen, når jeg burde sove for længst.

I modsætning til 2014, hvor jeg elskede Emily St. John Mandel: ‘Station Eleven’ og 2015, hvor jeg tilsvarende blev bjergtaget af Karen Joy Fowler: ‘We Are All Completely Besides Ourselves’, manglede jeg i 2016 den der ene skønlitterære bog, der for alvor erobrede mit hjerte. Jeg havde troet at det ville være Justin Cronins ‘The City of Mirors’, men … nej. Dertil var den for imperfekt. Men ret skal være ret: Jeg læste da en god række af bøger, som jeg fandt uhyre underholdende og endda til tider tankevækkende. Til gengæld var der ikke en non-fiction bog, som jeg virkelig blev begejstret for.

Jeg holder fast i mine let infantile vurderingkategorier. I 2014 og 2015 delte jeg således årets læste bøger op i de tre rammende kategorier, og dem genbruger jeg:

  • ‘Elskede bogen! Jeg anbefaler den helt uhæmmet meget’,
  • ‘God, men nok mest hvis du er sær’
  • ‘Skuffende. Meget skuffende’.

Og så et opsamlingsheat i form af ‘Bøger jeg gik i stå i’. Et (n) udenfor titlen indikerer, at der er tale om non-fiction.

Elskede bogen! Jeg anbefaler den helt uhæmmet meget

  • Ben Winters – ‘Underground Airlines’
  • Robert Jackson Bennett – ‘American Elsewhere’
  • V.E. Schwab – ‘A Gathering of Shadows’
  • Justin Cronin – ‘The City of Glass’
  • Joshua Ferris – ‘To Rise Again at a Decent Hour’
  • Daniel O’Malley – ‘The Rook’
  • Daniel O’Malley – ‘Stiletto’
  • Blake Crouch – ‘Dark Matter’
  • Blake Crouch – ‘Pines’
  • Blake Crouch – ‘Wayward’
  • Blake Crouch – ‘The Last Town’
  • Christopher Farnsworth – ‘The President’s Vampire’
  • Christopher Farnsworth – ‘Red, White and Blood’
  • Christopher Farnsworth – ‘Blood Oath’
  • Adrian Tchaikovsky – ‘Children of Time’
  • Cal Newport – ‘Deep Work’ (n)
  • George McKeown – ‘Essentialism: The Disciplined Pursuit of Less” (n)

Nu hvor jeg ser listen i dens helhed, er det faktisk ikke så svagt et hold, som jeg gik og troede før jeg begyndte at skrive artiklen – især ikke science fiction bøgerne.

Årets nok bedste og mest tankevækkende bog var den dystopiske thriller ‘Underground Airlines’. Den foregår i et kontrafaktisk USA anno 2016, hvor slaveriet ikke blev afskaffet tilbage efter den amerikanske borgerkrig, og stadig praktiseres i fire stater. Den er bleg, dyster og ikke så lidt deprimerende, men plottet er spændende, karaktererne komplekse og velgennemtænkte – og det er vanskeligt ikke at lave parafraser til den verden, som vi lever i i dag. Er varmt anbefalet herfra.

Blake Crouch og Christopher Farnsworth fylder godt på listen, men det er mest fordi der var tale om bogserier, der begge var så god og underlødig underholdning, at jeg simpelthen var nødt til at kværne dem alle.

Der var ingen non-fiction bøger, som jeg virkelig blev forelskede i. De to på listen er selvhjælpsbøger. Begge er nogen jeg tænker meget over, men er næppe det, man kalder for finlitteratur.

Også interessant at jeg i år ikke har en eneste horrorbog på min listen over årets favoritter.

God, men nok mest hvis du er sær
  • Liu Cixin – ‘The Three-Body Problem’
  • Mitchell Hogan – ‘Blood of Innocents’
  • Mitchell Hogan – ‘A Shattered Empire’
  • David Mitchell – ‘The Bone Clocks’
  • Becky Chambers – ‘The Long Way to a Small, Angry Planet’
  • Anthony Gottlieb – ‘The Dream of Enlightenment: The Rise of Modern Philosophy’ (n)
  • Francis Fukuyama – ‘Political Order and Political Decay’ (n)
  • Noel Malcolm – ‘Agents of Empire: Knights, Corsairs, Jesuits and Spies in the Sixteenth-Century Mediterranean World’ (n)
  • Stephen R. Platt – ‘Autumn in the Heavenly Kingdom: China, The West and the Epic Story of the Taiping Civil War’ (n)
  • Stephen Church – ‘King John: England, Magna Carta and the Making of a Tyrant’ (n)
  • John Bew – ‘Realpolitik’ (n)
  • ? – ‘Den hemmelige socialdemokrat’ (n)

En blandet affære. En del non-fiction bøger, kombineret med mere eller mindre lødig genrelitteratur. Ikke alle af non-fiction bøgerne er læst fra ende til anden, men dog i en sådan grad, at hovedpointerne er forstået.

Skuffende. Meget skuffende
  • Robert Jackson Bennett – ‘City of Blades’
  • Paul Cornell – ‘Who Killed Sherlock Holmes’
  • David Graeber – ‘The Utopia of Rules’ (n)
  • Sebastian Strango – ‘Hun Sen’s Cambodia’ (n)
  • Blendi Fevziu – ‘Enver Hoxha – The Iron Fist of Albania’ (n)

‘City of Blades’ var årets store læseskuffelse for mig, og det var meget overraskende. Dels var jeg vild med den anden Jackson Bennett bog jeg læste i år, ‘American Elsewhere’, dels var dens forgænger ‘City of Stairs’ en af mine yngdlingsbøger i 2015. Det samme gælder Cornell, hvis ‘Who Killed Sherlock Holmes’ var den skuffende afslutning på en trilogi, hvor jeg elskede de to første.

David Graeber var også lidt af en mavepuster, særlig fordi hans essay ‘On the Phenomenon of Bullshit Jobs’ hører til blandt mine all-time favoritter. Graeber er en interessant og provokerende tænker, men hans bog var dog for rablende, og bar for meget præg af at være en samling af hastigt sammenflikkede essays.

Bøger, jeg gik i stå i
  • Daniel Abraham – ‘The Widow’s House’
  • Brian Staveley – ‘The Last Mortal Bond’
  • Bill Hayton – ‘The South China Sea: The Struggle for Power in Asia’ (n)
  • Eugene Rogan – ‘The Fall of Ottomans: The Great War in the Middle East’ (n)
  • Frank McLynn – ‘Genghis Khan: His Conquests, His Empire, His Legacy’ (n)

Der er en del fortrydelse og spild i disse titler. ‘The Widow’s House’ er bog fire i en fantasyserie, og jeg har dermed allerede investeret betydelige mængder tid og energi i boguniverset. Men ak, den fjerde bog var simpelthen så kedelig og åndssvag, at jeg ikke magtede at komme igennem dem. Samme kan man sige om Staveley bogen, der er bog tre i en trilogi. Heller ikke den kom jeg igennem. Staveley havde brugt alt sit plotmæssige krudt i bog 2, og der var kun dødskramper tilbage i tredje bog. Jeg skimmede de sidste 350 sider for at få plottet med, og forlod den med god samvittighed. Bogen var ganske enkelt ikke bedre værd. Hayton og Rogan havde fået gode anmeldelser, men jeg fandt dem kedelige og udmattende – deres interessante emner til trods.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Du har da alligevel fået læst en god stak bøger i år, på trods af mindre tid. Jeg kender ikke ret mange af dem, men jeg har lige fået City of Glass i julegave (selvom jeg havde hørt fra dig, at den var lidt skuffende, bliver den jo nødt til at stå på hylden med de andre), og den glæder jeg mig til at læse. Har faktisk fået seks(!) bøger i julegave, så jeg ved godt, hvad jeg skal læse i starten af 2017,

    Kender ikke dine favoritter fra de foregående år. Burde måske lige skrive mig dem bag øret.

    • Det er nok ikke liiiige din type bøger – lige bortset fra den nye Cronin og måske den nyeste Safran Foer. Jeg fik Amy Poehlers selvbiografi Yes, Please, en bog skrevet/tegnet af en af kvinderne bag Broad City, en tegneserie af seje Sarah Andersen og en bog, der hedder Following Atticus om en mand og hans hund. :D