i Livet

Called you up, because I felt so guilty

Woo-hoo, så er det snart jul! Den meget omtalte opgave om mål- og resultatstyring er så godt som afleveret (vi skal mødes kl. 13 og printe), så nu kan jeg koncentrere mig lidt om de sidste julegaver og lidt julefrokost onsdag aften. Torsdag hopper jeg på toget nordpå, jeg har sådan savnet de fem timer sammen med DSB. Mine juleplaner i år består af Aalborg fra den 22.-27., hvorefter jeg skal tilbage og forberede eksamen – klassisk, klassisk. I aften får jeg besøg af Tina, vi skal hygge og biografen for at se ‘Mrs. Henderson presents’ i Empire. Det er længe siden vi sidst har set hinanden, så det skal nok blive hyggeligt.

Ellers ikke så meget nyt. I går gik med arbejdet, der var tryk på fordi vi skulle aflevere de sidste ting til den politiske pjece. Lidt frustrerende at bruge så lang tid på at finde data om måling af innovation, især fordi det måske ikke lige er det punkt hvor fødevaresektoren og andelsselskaberne er helt i top – jvf. Mandag Morgen fra denne uge.

Just nu er jeg på vej ud af døren. Min niece skal jo have en gave af sin dvaske farbror, og der er også en billet til nytårsaften der skal rekvireres.

Giv lyd fra dig

Comment