in Musik

Dagens musikalske indsigt

Jeg har aldrig rigtig lyttet til noget Pink Floyd før, så i erkendelsen af min manglende opdragelse, sidder jeg her på Spotify og hører det mest kommercielle jeg kender: ‘The Wall’ albummet.

Er ikke sikker på at det som helhed er et godt og helstøbt album. Det stritter lidt for meget i alle retninger. Og det der med at lave rockoperaer og konceptalbums ophørte med at være meningsfuldt sammen med ‘Quadrophenia’.

Men det pulserende, sorte, syge hjerte af The Wall bestående af ‘Another Brick in the Wall part 1’/’The Happiest Days of Our Lives’/’Another Brick in the Wall part II’ er musikhistoriske mesterværker1.

Det traumatiserende tab af faderen i anden verdenskrig (“Daddy’s flown across the ocean/Leaving just a memory/Snapshot in the family album“), den hjerteslagsagtige bas, den paranoide stemning, helikopteren der pludselig flænser luften, de voldeligere lærere – og så det samfundsinstitutionsomstyrtende barnekor: ’WE DON’T NEED NO EDUCATION/WE DON’T NEED NO THOUGHT CONTROL’ inden den ultimative nihilisme/eskapisme konstatering af at: ’All in all, you’re just another brick in the wall’.

Mesterligt. Fortvivlende, men mesterligt!

  1. ’Young Lust’ og ’Comfortably Numb’ er også udmærkede sange, men når slet ikke den centrale trios højder. []

Giv lyd fra dig

Comment