i Film, Musik, TV-serier

De glemte film

Det er efterhånden længe siden jeg selv overgav mig fuldstændig til streamingtjenesterne og satte den aldrende PlayStation 3 ned i kælderen sammen med mine dvd’er og BluRays.

Modsat musik – hvor jeg krampagtigt ønsker at holde fast i de fysiske manifestationer – har jeg ikke et affektionsforhold til tv-serier og film. Jeg behøver ikke eje dem, og bortset fra de tv-serier jeg fanatisk slugte i slut-00’erne (hej ‘Lost’!), har jeg aldrig selv købt særlig mange film, hverken fysisk eller digitalt.

Men noget i dette indlæg om Netflix’ amerikanske fysiske service ramte alligevel plet hos mig. Både når det handler om film, tv-serier og musik:

Even if the shuttering of Netflix’s DVD service won’t be exactly the same as a final nail in the coffin for disc media, it’ll still be meaningful. Netflix buys tons of physical media; once it stops doing that, the economics of movies on disc will only get worse.

The real shame will happen when movies stop coming out on DVDs and Blu-Rays altogether. That’s not because they were such a lovable way to package films (they have their pluses and minuses); it’s because with the loss of each media format, we also lose some titles forever. The list of movies that never made it from VHS to DVD is not insignificant.

Usually these “lost” titles are somewhat obscure, but even a major film like “Air Force One” can get lost in the shuffle. Even though that movie is available in a recently pressed Blu-Ray edition, it isn’t available to stream—not just from subscription services like Netflix and Hulu, but it’s not available to rent from iTunes or Amazon, either. It’s hard to say how many more titles we’ll lose when you can only watch movies online, but it’s something to think about as we so eagerly embrace that future.

Jeg deler bekymringen. Har selv tidligere skrevet om det frustrerende i, at indholdet i mit eget fysiske bagkatalog på CD for kunstnere som Pet Shop Boys og Saint Etienne er langt dybere end det, jeg kan finde på Spotify eller i iTunes. Og hvis det gælder for de to kunstnere, hvorfor skulle det så ikke også være tilfældet for tusinder af andre kunstnere, at brugerne af musikstreamingtjenesterne aldrig vil få det fulde billede af musikernes værker?

Og i skrivende stund ved jeg ikke hvor jeg kan gense ‘Lost’ og ‘Friday Night Lights’, endsige finde de nyere sæsoner af ‘Supernatural’ – for de er ikke på nogen af streamingtjenesterne, der er tilgængelige i Danmark. Og hvad sker der egentlig med de film og serier, som i fremtiden ikke rigtig er nogen steder? Hverken fysisk eller tilgængelig via streaming? Bliver de ligesom ‘Time is Right for Love’, Bobby Reeds vidunderlige Northern-soul klassiker, som hverken er tilgængelig via streaming, iTunes eller i fysisk form? Hvem skal opdage, se, endsige gense de film?

Det gør mig trist at tænke på, må jeg indrømme. Meget godt kan blive glemt, ligesom helt af sig selv.

Læg en kommentar

Comment

  1. Jeg ville ønske lidt, at jeg kunne slippe behovet for at eje film og serier. Det er nok en arbejdsskade også, men jeg har stadig mine små 2000 titler (ingenting i forhold til mange af mine tidligere kollegaer). Men det er en reel bekymring at titler ender med at forsvinde.

    Jeg har i øvrigt i skrivende stund Friday Night Lights-boksen stående fyrre centimeter til højre for mig. :)

    • Jeg havde også alle sæsoner på DVD, men i mine bestræbelser på at sprede det lysende FNL-budskab til vennekredsen, så har jeg her efter udlånerusen kun sæson 3 og 4 liggende hjemme – og jeg kan ikke huske hvem der har de øvrige.

      Hvilke serier ser du ellers for tiden? Vi er gået noget i stå på den front.

      • Vi er også gået ret meget i stå med tv-serier herhjemme – jeg har måske set halvt så mange som jeg plejer i 2018 (det er måske meget godt). Handmaid’s Tale er det ubestridt bedste og vildeste i år, og selvom jeg godt kan forstå at det virker lidt uoverskueligt at give sig i kast med, er det SÅ godt. Jeg har også sidste sæson af The Americans liggende, men er ikke kommet i gang.

        Ellers har vi set The Expanse (stadig godt – tak for anbefalingen), Fear The Walking Dead (stadig ret dårligt, men bedste sæson endnu, trods alt), Star Trek Discovery (overraskende fedt!) og The Last Man on Earth, der desværre er blevet cancelled. Derudover kan jeg anbefale miniserien Waco, der var spændende og velspillet.