i Livet

Did you give the world some love today, baby?

Hvorfor er det, at tandlæger er de ondeste mennesker i hele verden (næst efter scient.pol’er)? Eller rettere: Hvorfor er tandplejere det? Min tænder er fine, men efter en solid omgang ruskning-med-tang, ultralyd og andre brutale instrumenter, kunne det konstateres, at jeg (stadig) har ømt tandkød. Efter torturen blev jeg så hjemsendt med påbud om flittig brug af tandtråd – suk.

Ellers blev det dagen, hvor jeg afleverede praktikopgave. Ja, I læste korrekt. Imidlertid spurgte studieadministrations medarbejderen om jeg var sikker på at jeg ville aflevere, da min opgave ‘jo er på 7004 ord, og ikke indenfor de tilladte 7000 ord’. Da jeg kiggede vantro på hende, betroede hun mig, at der skam var eksempler på at opgaver var blevet afvist fordi de var på 7006 ord. Det kunne jeg ikke tage helt seriøst, så jeg afleverede alligevel. Der må vel være grænser for inkompetencen, småligheden og bureaukratiet på KU.

Derudover er dagen gået med at vaske duge fra nytårsfesten (så kan I selv gætte hvor lækre de var) sammen med Mads fra Styrelsen (ak ja, SÅ sjovt er det at være ansvarlig beboer på et kollegium), generel tøjvask, et køkkenmøde (med de klassiske folk-rydder-ikke-op-og-betaler-ikke-deres-gangskat-diskussioner, altså den slags diskusioner der til forveksling munder ud i en række hensigtserklæringer og nu-skal-vi-også-tage-os-sammen-udsagn, hvorefter alting er præcis som før, fordi visse individer stadig ikke er kommet over abestadiet + ikke har lært at rydde op efter sig) og undervisning (bedre kendt som: Tre timers intens kedsomhed).

P.S. Nøj, hvor er Art Brut: Good Weekend altså fantastisk! Så hør den dog, din lomme-Mussolini!

P.P.S. Just for the sake of it: Husk at besøge min medbeboer Frederiks hjemmeside. Det skal nok blive godt.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Held og lykke med tandtråden – men vær varsom! Min veninde fik at vide af sin tandlæge, at hun havde begyndende paradentose og skulle derfor være særdeles flittig med tandtråden. Da hun bestemt ikke ville have paradentose, tog hun rådet meget bogstaveligt… Næste gang hun kom til tandlæge fik hun konstateret, at nu havde hun så udviklet hård hud mellem tænderne i stedet… Og det er en sand historie, hvor mærkeligt det end lyder!