i Livet

Different names for the same thing

Efter selv at have været udstationeret i Prag ved jeg, at hvis man som udlænding opholder sig et stykke tid i et land hvor man ikke forstår sproget (og derfor egentlig ikke kender så mange af indbyggerne personligt), så får man et vist distanceret forhold til det omkringliggende samfund. Et godt eksempel på dette er debat sektionen på expats.cz, hvor fortrinsvist englændere og amerikanere langt hjemmefra diskuterer så essentielle emner som den bedste bar med Premier League fodbold i Žižkov, kvaliteten af tjekkiske kontra slovakiske piger – eller blot hvorfor de dersens sørens tjekkere er så sære, mærkværdige og uhøflige over for de angelsaksere der beærer Tjekkiet med deres nærvær.

Med det in mente var det derfor med et vist forbehold at jeg begyndte at læse Japundit, en blog skrevet af amerikanere bosat i Japan. Imidlertid virker de til at have mere end blot det sædvanlige expat-distancerede kendskab til det japanske samfund, og de har en masse spændende postings om alt lige fra Yasukuni templet, Japans forhold til Sydkorea, ninjaer og ikke mindst: Baseball. Hjemmesiden kan varmt anbefales for alle der er bare lidt interesserede i Solens Rige.

For mit eget vedkommende er det sidste døgns tid gået med at være på arbejde, en løbetur i går aftes, en tur i SATS i dag (alt, alt for varmt!). I aften skal jeg så grifle lidt opgave, inden vi skal ud at have vejledning af den rare underviser i morgen.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Jeg er gået igang med lidt af Feists musik, men jeg synes ikke rigtigt at det fanger mig. Men det får en chance igen i morgen.

    Filmnørden i mig var ved at gå ud af sit gode skind da jeg ikke kunne lure hvilken film der var billede af. Men jeg giver ikke op så let og har luret at det er Magnolia. Ikke en film jeg var rigtig vild med da jeg så den så den har aldrig fået en chance til, men det kan da godt være at den skal have det. Hvad er præmien?

    -Kristian

    PS: Pas på billednavne når du udlover konkurrencer ;-)

  2. Hmpf!

    Grundet at jeg er sådan et notorisk fæ, så er der ingen præmie i denne omgang. Eller jo: Du kan jo passende danse nøgen sammen med Rene Dif, jeg kan så optage det og lægge det på nettet – det må da være præmie nok…?

    Sørens også! >:(