i Bloggen, Livet

Disillusioneret

Ak og ve, så skete det igen. Efter at mit forhold til Stobbe har været grænsende til det kjærlige gennem et pænt stykke tid, så kommer nu – endda aldeles umotiveret – en kniv i ryggen, et svigt af dimensioner, en handling så ond, et dask i ansigtet med en mørnet handske! Jeg citerer fra dagens posting:

Slutteligt vil jeg kommenterer lidt på mine med-bloggere. Først Kåre. Han gør det jo godt og skriver ofte, men jøsses hvor nogle galle-udbrud der er i mellem. Ja ja – jeg kender hans lunefulde humør så jeg tager det ikke for mere end det er

Lunefuld? LUNEFULD?! Jeg er OVERHOVEDET ikke lunefuld, nå! Bitter? Ja. Hadsk? Jo-jo. Kronisk vranten? Helt bestemt. Men lunefuld?!? Det vil jeg alligevel ikke have siddende på mig. Jeg forventer en snarlig undskyldning!

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Er det i tilfælde som disse at undskyldnings-chokoladekage kommer på tale? Jeg vil hellere end gerne lave en undskyldnings-chokoladekage til dig.