i Film

Fagre voksne verden

Just kommet hjem fra Empire Bio.

Vi så ‘Away We Go’, en lille perle af en film. Kan varmt anbefales, især hvis man synes godt om film som ‘Juno’ og ‘Little Miss Sunshine’. Rigelige mængder humor, melankoli og elskelige personager. Det er aldeles vidunderligt.

Soundtracket af Alexi Murdoch er ligeledes storartet. Han minder om Jack Johnson, dog i en mindre lalleglad udgave.

Eneste ulemper ved filmen er, at den A) fremkalder akut uro i æggestokkene hos tøsepigebørn og B) man får en frygtelig rejsefeber af den slags roadmovies. Så er I advaret.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. I agree…en smuk og tankevækkende film. Den type feel-good-film, som ikke bare efterlader en varm mavefornemmelse, men samtidig vækker min indre filosof. Hvad er lykke egentlig? Hvad er meningen med hele vores tilværelse? Hvad søger vi egentlig efter hos hinanden og fra omverden?

    Kernebudskabet i filmen er, at lykke kan være mange ting, og at den ikke altid er ens for to individer. For ham er lykke hende, for hende er lykke ikke bare ham, men at finde hjem…før hun kan omfavne livet fuldt ud.

  2. Ak og ve! Filmen når desværre ikke frem til den etablerede biografverden i Aalborg. Her har jeg ellers gået og glædet mig, og angiveligt med rette. Jeg må se om ikke den dukker op i hippie-biografen i det gamle kraftværk.