i Livet

I like the future and the future likes me

En hyggelækker søndag, hvor jeg sidder og lytter til sær indiemusik fra forskellige blogs. Har ellers ingen planer i dag, hvilket er skønt! Fredag var jeg først på det tidligere omtalte introduktionskursus. Det gik godt, beskyttet af rigelige mængder kaffe og ganske veloplagte oplægsholdere, gik tiden fra 8 til 16 egentlig ret smertefrit.

Efter en hurtig smuttur forbi kollegiet, kørte Mikkel, Malene og undertegnede til Tisvildeleje i et mere eller mindre faldefærdigt vrag af en Volvo. Det blev en god aften, masser af lummer snak, god mad, hygge og afdanket musik fra 90’erne (er altid ganske underholdende, hvordan folk i midten af tyverne forsøger at overbevise sig selv og andre om, at musikken fra 90’erne faktisk ER kvalitativt på niveau med 80’erne).

Lørdag morgen var også en fornøjelse, Henrik (‘Dr. Punto’) berettede levende om begrebet ‘traumeleder’, som åbenbart er den ansvarlige læge, når patienter med traumer kommer ind på intensiv. Pointen er, at traumelederen skal træde to skridt tilbage og ikke må røre ved patienten – ellers mister han det store og forkromede overblik over situationen. Selvsagt benyttede Henrik denne storslåede analogi som begrundelse for at kunne sidde og hælde kaffe i sækken, mens vi andre lavede morgenmaden. Na, klar….!

Kørte hjem med Kia om eftermiddagen, gik tur med Malene på Østerbro og hapsede en eftermiddagslur. Er stadig lidt af en snøftemås og har ondt i halsen, så kunne ikke overskue at skulle ud til en fest i Brønshøj, hvor jeg alligevel mest af alt ville sidde og hænge, så ringede til Thomas for at høre om der var en billet til overs, nu hvor han, Jens, Kristian og Stine skulle ind at se Munich. Det var der, hvilket jeg selvsagt var svært tilfreds med. Mødte også Kristians nye kæreste (tillykke herfra), så alt i alt var det en vellykket aften.

Giv lyd fra dig

Comment