i Livet, Nonsens

I’ll believe in anything

Nå, men jeg var så inde at se den efterhånden meget omtalte Da Vinci Code i går aftes. Er efterhånden et godt stykke tid siden at jeg læste bogen (som jeg syntes var udmærket underholdning, men så heller ikke mere), så havde glemt en del af handlingen, plus var lidt spændt på at se hvordan de havde fået overført det hele til film. Jeg synes egentlig det er lykkedes meget godt. Er ikke stor, stor filmkunst, men den er bestemt heller ikke så ringe som visse anmeldelser gør den til. Ligesom bogen – som den er trofast overfor rent handlingsmæssigt – er det fin-fin underholdning. Tom Hanks er lidt bøvet som Robert Langdon, mens Audrey Tautou er en lækkerhaps, om end ‘Allo-‘Allo accenten er lidt stærk til tider. Ian McKellen er og bliver dog stjernen, han er fantastisk castet til at spille bitter gammel skurk. Alt i alt får filmen 4 ud af 6.

Var inde at se filmen med Thomas, Jens, Kristian og Stine, med andre ord: Den hårde kerne fra Aalborg. Ganske fornøjeligt at blive opdateret på div. kjærlighedsliv, studier, job og alskens andre gode sager. Kristian var så venlig at have en Daft Punk live-cd med til mig. I mine yngre dage havde jeg et svagt punkt for electronica fra Frankrig, så at lytte til den her til formiddag har bragt mange fornøjelige minder frem. Lidt irriterende at hele koncerten på 44 minutter kun er i eet langt nummer, men det er blot en skønhedsplet i helhedsintrykket. Tak for det, unge mand.

PS. Hvis vi nu antager at det bliver Hillary og Condi som er kandidaterne til det amerikanske præsidentvalg i 2008, hvem ville I så stemme på? Et sikkert parameter er folks musiksmag og Hillary’s kan ses her og Condi’s her. Og hvis I spekulerer over hvad G.W.B lytter til på sin iPod, så kan det findes her. Læs også den ganske interessante artikel omkring “the key culturally identifying question of our era: What’s on your iPod?” på Slate.

Giv lyd fra dig

Comment