i Nonsens

In the wilderness

I nat var svær at komme igennem. Søren Poppe vandt jo ikke, på trods af sin overlegne stil, evner, charme og ikke mindst: ‘de krøllede lagener’. Skandale, siger jeg jer, SKANDALE! Far er ikke vred, han er hadefuld og skuffet! Det skal dog i parantes bemærkes, at Kim Scwartz næsten tog min førsteplads med sin excellente ‘Og I kan tro at det blev sommer/da hun tog om mine blommer’. Det er lyrik på højt, højt niveau. Michael Strunge, gå hjem og læg dig!

Hov! Lød det som om at jeg spenderede min aften foran Melodi Grand Prix’et? Jamen, så er det nok fordi at det var det jeg gjorde! Det var nu ganske underholdende på et lavpandet plan, man kan ikke just beskylde det for at være, hmmm, den musikalske kvalitet der driver værket – men omvendt er det jo nok det som var meningen i første omgang. Vi sad et par stykker og så det, øh, storslåede show ude i køkkenet. Tilsyneladende inspireret af de lumre sangtekster brillierede den unge Mads fra gangen med et par udtalelser og udsagn så saftige og promiskuøse, at selv en gammel brilleabe som jeg blev helt nødt til at rødme. Ja, I læste korrekt. Og han er ellers sådan en nydelig ung mand.

Resten af dagen burde stå på træning mv., men lad os nu se. Kender godt mit aktivitetsniveau i denne uge. Suk.

Giv lyd fra dig

Comment