i Produktivitet

Instagram detox

Det ville være løgn hvis jeg skrev, at jeg ikke lejlighedsvist er logget ind på facebook efter mit selvpålagte adieu tilbage i september. For det har jeg gjort. Flere gange endda.

Men det har enten været af arbejdsmæssige grunde (“se lige hvad nogen har været inde at skrive på vores facebookside!”) eller fordi jeg af nysgerrighed skulle følge med i facebookgruppen for min lokale partiforening. Besøgene har været af under to minutters længde og med uger imellem. Efterfølgende har jeg hver gang udført en hysterisk rensning af min browseraktivitet og cookies, så Zuckerberg & co. ikke efterfølgende skal overvåge min aktivitet. For den rene er alting rent, som de siger.

Nogen gange savner jeg siden. Men mest på samme måde som man savner en overspringshandling eller som eksrygere savner deres last.

Facebook var et sted jeg kiggede ind, når jeg kedede mig, når jeg skulle fylde et eksistentielt tomrum ud eller når der var noget ubehageligt, jeg ville undgå at forholde mig til. Det skabte ingen iboende værdi for mig. Jeg oplever derfor ikke at jeg har mistet noget eller at jeg er sakket bagud socialt ved ikke at følge med derinde.

Jeg overvejer nu om tiden er inde til også at kappe linen til Instagram.

I modsætning til facebook har jeg indtil nu ikke betragtet Instagram som et ondt sted1. Tværtimod har app’en lige siden jeg kom på i 2013 været et hyggeligt og ret intimt sted, hvor jeg kunne følge med i mine mere nære venner og bekendtes hverdag. Bevares, jeg er med på at ingen lægger grimme billeder eller dårlige situationer på Instagram. Der er tale om et glansbillede, ligesom jagten efter likes ikke er meget kønnere på Instagram end på facebook.

Hidtil har jeg været ok med den implicitte aftale brugerne indgår med hinanden om, at her er det altid det gode og smukke liv, vi deler med hinanden. Det er jeg sådan set stadig indforstået med … men der er slanger i paradiset.

Der er begyndt at dukke mange reklamer umotiveret op i mit feed. Og billeder fra profiler, som jeg ikke følger og heller ikke har lyst til at følge. Værst af alt: App’en er begyndt at stjæle af mit nærvær, opmærksomhed og produktivitet.

Instagram er således efterhånden den app, jeg åbner flest gange på telefonen i løbet af en dag. For hvad nu hvis nogen har lagt noget spændende op? Jeg må hellere liiiiige kigge efter. Det er ikke sundt og jeg vil gerne holde op.

Udfordringen er dog større med Instagram end det var med facebook.

Folk lægger jo rent faktisk gerne og ofte nyt stof op. Det er stadig ikke en indholdsmæssig ørken, sådan som facebook har udviklet sig til. Jeg fik (og får) langt mere endorfin ud af Instagram, end jeg nogensinde har fået med facebook. Desuden er Instagram i dag det sted, hvor jeg primært deler billeder med min familie – min mor er derinde for at se billeder af børnebørnene!

Men måske jeg trods alt bør indføre et stop fra det nye år. Tage et par måneder, hvor jeg ikke følger med eller lægger ting op. Bare for at se hvad der sker.

Har I erfaringer med at forlade sociale medier?

  1. Uagtet at jeg godt ved at de er ejet af, ja, facebook. Som jeg i høj grad betragter som onde. []

Læg en kommentar

Comment