in Musik

Intelligens

Claus Dahl har bedrevet et ret godt blogindlæg om de såkaldte longreads og kunstige intelligenser, hvor i hvert fald to bidder er værd at citere:

Prøvede Føljeton, men det fængede bare ikke. Fidusen ved en omnibusavis er at den har 40 artikler – en af dem handler om noget du vil læse. Sådan er det ikke når der kun er 3. Så det er mere ligesom at have en lidt for snakkesalig sidemand i bussen, end som at sidde med et medie man selv har valgt.

 

Jeg deler hans skepsis overfor levedygtigheden af longread-medier som Zetland og Føljeton. På det idealistiske, elitære, sekteriske og teoretiske plan elsker jeg hele idéen om ‘weniger, aber besser’, men i realiteten er jeg en nyhedsjunkie, der har brug for både mere OG bedre. Jeg er ganske enkelt ikke klar til betale 100 kr./måneden for Zetland, når jeg for 150 kr. mere om måneden kan få international journalistik og analyse af ypperlig kvalitet fra Financial Times. Så meget stoler jeg simpelthen ikke på Zetland folkene, uanset hvor sympatisk projektet end er. I øvrigt vild med den tåkrummende metafor om sidemanden i bussen. Tænk at sidde der og være tvunget til at lytte til Lars Trier Mogensens monologer hele vejen til ens destination. Alene tanken er angstprovokerende.

Googles AlphaGo har lige vundet det 5. parti mod Lee Sedol og sejren 4-1. Men det er ikke ugens største revolution i maskinlæring.

Det er derimod min Discover-playliste fra Spotify. Den er perfekt tunet. Rare groove, men også classics. Originaludgaverne af både omkvædet fra M.I.A.s ‘Sunshowers’ og Warm Leatherette. Der er et Simple Minds-nummer på, men det er pre-stadion, cool Simple Minds. Der er alt fra Velvets og Warren Zevon til Electronic og The Orb. Der er Kurt Vile og fabuløs funk med Ghetto Brothers.

Alt det er fantastisk. Hvis jeg var faldet i snak med en på en bar, og han eller hun havde sagt “hey – du skal ha det her mixtape. Tror det lige er dig” så var vi bedste venner nu. Eller kærester. Og så er det endda slet ikke det bedste. Midt i det hele, i Colin Blunstones ‘Misty Roses’, højst overraskende, en fin lille sats for strygekvartet – som det naturligste i verden. Det var som at få en meget fin og særlig betænksom gave af en kær ven.

 

Det er noget nær perfekt beskrevet! Det bedste ved arbejdsugens begyndelse for mit vedkommende er hvilke sange min nye bedste ven, Discover, har fundet til mig i denne uge. Bevares, selvfølgelig er der noget lidt sørgeligt over at jeg får det jeg gerne vil have (fremfor det jeg måske har brug for …), men Spotifys kunstige intelligens er simpelthen så god, at jeg er helt ligeglad. Jeg elsker ham/hende/den/det.

Giv lyd fra dig

Comment