i Musik

It pays to belong

Til ære for mig selv, er her en kommenteret liste over de sange i 2005, som jeg har lyttet mest til. De er ikke nødvendigvis alle udgivet i år, men da jeg jo er lidt langsom til at opdage ny musik, så håber jeg at I kan bære over med mig.

100° C: ‘From base to travel’ (2001)
Et par af sangene fra årets liste stammer fra Prag. På arbejdet hørte Jacob og jeg ofte den fantastiske kanal Expres Radio (på 90.3, såfremt I skulle komme forbi). De spiller meget Kåre-agtig musik, og var en glimrende måde at blive introduceret til ny musik på. En sang de spillede meget var ‘From base to travel’ med den tjekkiske gruppe 100°C. De synger engelsk med en aldeles afskyelig accent, men til gengæld er sangen uforskammet melodiøs og sampler kvindelatter. Kan varmt anbefales.

Acid House Kings: ‘That’s because you drive me’ (2005)
Har tidligere namedroppet disse svenskere, men købte først for nyligt et album med dem. Første sang på det er ‘That’s because you drive me’, som jeg har lyttet uanstændigt meget til under eksamenslæsningen. Jeg forstår stadig ikke hvordan Sverige kan spytte det ene fabelagtige indie-pop navn ud efter det andet.

Annie: ‘Greatest hit’ (2004)
Folk kender nok Annie bedst fra hendes ‘Chewing gum’, den er også laber, men ‘Greatest hit’ er stadig den bedste sang på hendes album Anniemal. Bedste electro-pop i årevis.

Bloc Party: ‘So here we are’ (2005)
Sammen med The Dears (se nedenfor) hørte jeg stort set ‘So here we are’ på repeat det meste af marts og april. Melankolsk indie når det er bedst.

Common: ‘Go!‘ (2005)
Jeg er blevet mere og mere træt af hip-hop de senere år, men Common kan stadig få mig til at ryste rumpe. Albummet er produceret af Kanye West og det er en fuldendt fornøjelse at lytte det igennem. ‘Go!’ er første single, måske lidt lummer tekst, men det skal der jo også være plads til.

The Dears: ‘Lost in the plot’ (2004)
Canadisk gruppe som blev lidt af et one-hit wonder for mig, da albummet viste sig at være rigtig skidt. ‘Lost in the plot’ er perfekt, og forsangeren lyder som en krydsning mellem Damon Albarn og Morrissey.

Everything But The Girl: ‘Rollercoaster (King Britt Scuba mix)’ (2004)
EBTG har ikke udgivet nyt siden 1999, hvilket vi er nogle der er meget kede af. Så når de udsender et remixalbum, så er jeg rent faktisk dum nok til at købe det. Heldigvis er mix’ene ikke helt elendige, så jeg har fået mit EBTG-fix indtil videre. Men 6 år er godt nok lang tid at vente.

Feist: ‘Inside and out’ (2004)
Jeg forstår ikke at det ikke er blevet et verdenshit endnu. Har ikke engang hørt den i dansk radio. Det er SÅ godt. Endnu et resultat af Expres Radio påvirkningen.

Ben Folds: ‘Landed’ (2004)
Normalt er jeg lidt genert overfor folk der klimprer på klaver, men da jeg hørte ‘Landed’ i Prag var jeg solgt. Det er næsten årets popsang for mig.

Hard-Fi: ‘Hard to beat’ (2005)
Årets danse sang for mit vedkommende. Også god til at drøne langs Søerne med.

Kryštof: ‘Sqěle’ (2004)
Ja, der sneg sig minsandten også en tjekkisk sang med. Ville blive et monsterhit med en engelsk tekst.

Moneybrother: ‘They’re building walls around us’ (2005)
Årets sang for mit vedkommende. Minder så dejligt meget om Style Council’s ‘Shout to the top’, og visse læsere vil nok erindre, at den sang nok er min all-time favorit.

Roe-Deer: ‘Escape’ (2003)
Endnu et tjekkisk band og endnu engang et resultat af Expres Radio. Dejlig melankolsk.

Josh Rouse: ‘Winter in the Hamptons’ (2005)
Som tidligere nævnt, så har jeg spillet denne sang et urimeligt stort antal gange. Konkurrerer stærkt med Moneybrother om at være årets sang. Josh Rouse tager dog uden sammenligning prisen for årets album hos mig.

Saint Etienne: ‘Stars above us’ (2005)
Deres nye album var lidt skuffende, men ‘Stars above us’ er god nok til at komme ind på listen. Også ‘Fascination’ fra deres opsamlingsalbum er tæt på en listeplacering.

Stars: ‘What I’m trying to say’ (2005)
Pet Shop Boys som de ville lyde hvis de havde holdt niveauet fra Behaviour.

Gwen Stefani: ‘What you waiting for?’ (2004)
Måske ikke det mest avancerede nummer i hele verden, men vis mig blot ét dansegulv som ikke går amok til den, og jeg skal vise dig hvor ondt det gør at få min fod placeret lige i måsen.

Skal du kritisere Moneybrother, hva’, hva’, hva’?!

Giv lyd fra dig

Comment

  • Related Content by Tag