i Livet

Jag vet hur man väntar

Fik en sms tidligere på morgenen: “Ahoj Kåre, jeg skal til KBH i dag sammen med en kollega, har du tid/lyst til at ses, så kan vi tage en kop kaffe i eftermiddag? Mange hilsener, Vera (ambassaden)“. Og det har jeg da bestemt, da det er alt for sjældent at jeg får talt med mine gamle kolleger fra ambassaden. Og når de tager hele vejen fra Brno, så skulle man da være et skarn hvis ikke man mødtes med dem. Så jeg skal minsandten ind på Nationalmuseet i dag, for første gang i adskillige år. Glæder mig ganske meget. Tager nok en tur op at træne bagefter.

Har ellers været en stille weekend. Brugt en del tid på at gøre rent, rydde ud i papirer og tænke over fremtiden. Der er blevet grublet og spekuleret og konspireret i lange baner. Og jeg er stadig ikke kommet frem til hvad jeg gerne vil. Ja, Lasse, jeg er kongen over alle grublere ;)

PS. Jeg har ved tidligere lejligheder luftet mit mildt sagt ambivalente forhold til Rusland. Mit syn er ikke blevet mere positivt ovenpå begivenhederne i går. Læs mere her og her. Tilsyneladende er det ikke alle steder i verden at frisindet og/eller tolerancen spreder sig.

PPS. Med kun 37 års forsinkelse fik jeg set Christiane F. (‘Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’) forleden dag. Det er egentlig en ok film, mest interessant var det dog at læse denne artikel omkring hvad der skete med hende siden.

Giv lyd fra dig

Comment