i Livet

“Jeg kan godt mærke at jeg ikke er tres år længere”

Nøj, jeg var på bodega i går aftes. Yes-yes, på ‘Femmeren’ i Classensgade. Hvad kan jeg sige? Det var brunt! Det var skummelt! Det var jazzet! Det var listigt! Jeg har aldrig været i så røgfyldt et lokale før! Anledningen var, at gangens tjekkiske udvekslingsstudent Daniela skulle med ud at være folkelig. Og det blev hun så. Med tilråb og det hele (“Hva’ saaaatan!? Der er sgu’ KÆLLINGER her i aften!!!!”). Dejligt sted. Dejlige mennesker. Det må vi gøre igen ved lejlighed.

Ellers brugte jeg min dag på faglige ting og sager, plus at jeg arbejde hjemme på notatet om transport. En fæl, fæl omgang. Tog til japansk om aftenen, og det var præcist ligeså twisted som det plejer at være.

Watashi wa brilleabe desu.

Ja, nemlig, ja. Og i aften er der så plenum på NOKO. Ih, det bliver brandspændende. Forhåbentlig varer det ikke 37 år igen, ligesom sidste gang. Inden da er der dog et arbejde der skal passes, ja, faktisk så burde jeg sidde og lave noget fornuftigt nu. Ja, ok. Skål, skipper!

Giv lyd fra dig

Comment