i Livet

Just like honey

Puh, hvis jeg havde blot et miligram sans for naturvidenskab, så ville jeg fluks udregne hvad fugtigheden i et 15 m2 kollegieværelse bliver af at tørre tøj deri….Men ak, nu må jeg nøjes med at sidde i min ignorance og i stedet kaste stjålne blikke over på de rapporter om tjekkisk euroskepticisme, som venter kun på mig.

Søndag aften blev brugt på Goodbye Lenin, som egentlig var lidt mere melakolsk end jeg troede, men kan godt forstå at den blev en succes, for det er vitterlig en god film. Idag har jeg været til timer, kæmpet mig vej igennem paniske piger i CSS’ datalokaler (punkt.ku er brudt ned, og der er deadline for at sende ansøgninger til universitetets udvekslingspladser i dag!) og sidder nu og sender et hav af mails til min oplægsholder til Generation Europa – han har generelt ikke været alt for flink til at svare. I aften skal jeg til bestyrelsesmøde i Europæisk Ungdom, hvilket forhåbentlig bliver en interessant omgang.

Inden da skal der dog læses – ahhhhh!

Giv lyd fra dig

Comment