i Livet

Just, you know, in case…

Brunch er et overvurderet koncept. Ja, altså, jeg er helt med på at pandekager og ahornsirup er et hit af dimensioner, men seriøst: Hvis brunch bare er en omskrivning af ‘Morgenmad + gris’, så spis dog din bacon, cocktailpølser og røræg tidligere på morgenen og få det overstået.

Spøg til side, egentlig er den slags jo ganske fornøjeligt. Den allestedsnærværende kollegiestyrelse holdt ryd-ud-i-pulterkamrerne session, og efter et par timers brutal udsmidning af alt fra flere VHS-afspillere til en papmache-kamel og en gyngestol, så syntes vi at vi ville belønne os selv med en fyrstelig brunch på Café Leo. Nu sidder jeg så her med den voksende vom fuld og venter på at Stine (fashionabelt forsinket) arriverer til en kop kaffe. I aften er der atter en gang kollegiefest, men jeg er for en gangs skyld ikke så fræsj. Når man når min fremskredne alder, så kan man ligeså godt afskrive hele søndagen, samt regne med at slæbe rundt på søvnunderskud mandag, hvis man vælger at være en lille abe lørdag nat. Og jeg ved snart ikke om specialelæsningen kan holde til at være så sporadisk som den har været de sidste par uger….

Giv lyd fra dig

Comment