i Nørd

Klarsynet

Jeg obsesser ganske usundt meget. Især om hvordan jeg skaber de rette rammer for, at min såkaldte kreativitet kan få rum til at udfolde sig.

I praksis vil det sige: Hvordan får jeg inspiration til at skrive? Og ikke mindst: Hvordan undgår jeg at overspringshandle / spilde tiden med alt muligt unyttigt. Jeg har kort sagt brug for rammer, programmer, apps, et eller andet, der kan få ordene til at flyde.

Den værste hindring for, at der sker – at være nødt til at bruge en windows-PC i arbejdsøjemed – kan jeg ikke gøre så meget ved. Word og Excel er ganske vist dræbende for min livslyst, men det får begrædeligt nok ikke min arbejdsgiver til at gå over til Apple.

Men i privatlivet, kan jeg trods alt vælge selv. Her kører jeg kun Apple.

Min glæde ved at arbejde på en Mac er af nyere dato. Indtil slutningen af 2011 mente jeg, at Apple-produkter var skamløst overvurderede. Jeg havde ikke meget andet end foragt til overs for dem, der brugte ustyrlige summer på deres iPhones, iPads og MacBook Airs. Hvorfor dog betale overpris, når man kunne få gode, driftsikre og robuste alternativer til en lavere pris?

Så købte Den Bedre Halvdel imidlertid en MacBook Pro.

Efter at have smugprøvet den lidt, var jeg solgt. Alting var så let, enkelt og elegant. Hvor windows var bøvlet, kluntet og notorisk tungt, var styresystemet på Mac’en designet med henblik på at enkelhed og elegance. Underskoven af Apps var sjovere, end hvad Microsoft & co. kunne tilbyde, især når de talte sammen med ens iPhone. Det var en gamechanger. I 2012 købte jeg selv en Mac, og er nu dybt filtret ind i Apple-infrastrukturen. Kan ikke rigtig se mig selv skifte til Android telefoner/tablets, endsige frivilligt opsøge et windows-styresystem igen.

Nå, men den gamle Mac fra dengang er begyndt at halte. Den har kun 4GB ram, og var begyndt at blive sløv i optrækket allerede sidste år, da Apple udsendte Mavericks styresystemet. Helt grelt blev det fredag aften, da jeg installerede den nye Yosemite opdatering. Intet fungerede rigtig godt mere. Noget måtte der gøres.

Så nu har jeg investeret i en ny kreativitetsfremmende model: En MacBook Pro 15″ med retinaskærm.

Og jeg siger jer: Den er vidunderlig. Jeg elsker den. Alting glider som smurt, og alt på skærmen fremstår knivskarpt og … tør jeg sige det, smukt. Brugervenligheden er den samme, og med et Office 365 abonnement behøver jeg ikke engang lade som, at en windows-PC er nødvendig.

Fornemmer, at det her bliver den computer, jeg kommer til at blive gladest for at arbejde på – og forhåbentligt kommer kreativiteten til at blomstre her på bloggen.

Giv lyd fra dig

Comment