i Livet

Life is not a rehearsal

Fredag igen – og ikke meget nyt. De sidste par dage har været ret stille, har forsøgt at læse og ordne nogle praktiske ting. I går aftes var der plenum på NOKO, en lang og trang affære på tre og en halv time, hvor kollegiets beboere mødtes og diskuterede + valgte folk til tillidsposter. Siden jeg jo som bekendt er universets mest kulturelle mand, så kom jeg ind i biblioteksudvalget og filmklubben. Må til at læse min Weekendavis noget grundigere i fremtiden…!

Ellers er jeg lige kommet hjem fra en hyggelig gåtur med Louise. Vi gik lidt rundt på Østerbro og kom (ups!) forbi Casablanca Records, hvor jeg stødte på Josh Rouse ‘Home’, som jeg naturligvis ikke kunne lade være med at købe. Resten af dagen skulle gerne gå med at være faglig, og måske en tur op at træne. I aften skal jeg til middag hos Stine, sammen med Thomas og Ditte. Vi skal have thai-mad, så det ser jeg pænt meget frem til!

Pyh, efter at have skimmet bloggen fra det seneste stykke tid er det gået op for mig, hvor lidt jeg egentlig har lavet på det seneste. Skal vist til at have strammet lidt op!

Giv lyd fra dig

Comment