i Livet, Musik

Mystery within reason

Først den rituelle lørdags-musikanbefaling: Guillemots laver fantastisk indiepop, som jeg hører konstant i disse dage. Deres to bedste sange kan hentes her (Who left the lights off, Baby) og her (Trains to Brazil), hvor længe de er tilgængelige ved jeg ikke, men skynd jer: Det er så godt at det næsten gør ondt.

Og nu vi taler om musik, så var jeg med Mads (og hans to venner Emil og Niels) inde at se Gasolin’ dokumentarfilmen i Vester Vov Vov. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes om den. Jeg anerkender at Gasolin’ har haft en enorm betydning for dansk musik, og i min verden er Rabalderstræde og Kvinde Min naturligvis også uangribelige klassikere. Men jeg har ikke det store emotionelle forhold til gruppen, og da jeg er så (u)heldig ikke at have været ung i 70’erne, så er det ikke den helt store hurra-hurra reaktion jeg kan mønstre ovenpå filmen. Måske mest fordi den er lidt uforløst. Den bruger en masse tid på at skildre gruppens arbejdsprocesser, interne konflikter, problemer med at skrive sange osv. osv. osv., men når de så endelig får succes, så bliver det lidt en nå-og-hvad-så oplevelse i filmen. Selvfølgelig er det lidt svært at lave en happy end (de blev jo opløst, og kun ét af medlemmerne, Kim Larsen, formåede at få rigtig succes bagefter), men jeg forlod nu biografen med en lidt flad var-det-virkelig-alt fornemmelse bagefter. Filmen er med andre ord ikke den fødte introduktion til Gasolin’ for folk der ikke har noget forhold til den, snarere er den en bekræftelse i koryfæernes storhed for dem der allerede holder af dem – og det er jo nok som det skal være.

Lånte deres ‘Black Box’ af Mads, og har hørt den lidt i dag. En halv times lytning bekræfter mit første indtryk: Utvivlsomt et indflydelsesrigt band, men meget tidstypisk og tildels ødelagt af, at en smuk og ærligt ment sang som Kvinde Min er blevet vulgariseret og skamspillet så mange gange, at man ikke rigtigt kan tage den seriøst længere. Og det karakteriserer nok alt i alt meget godt mit forhold til Gasolin’ i almindelig. På den mere positive front, så blev jeg meget glædeligt overrasket over Vester Vov Vov, det er en usædvanlig hyggelig og rar biograf (med flysæder – hva’behar!). Tror nok at Empire har fået konkurrence om min gunst.

Ellers er de sidste par dage gået med arbejde, et læsergruppemøde, rengøring og slige interessante sager. Lige om lidt griber jeg den allerede pakkede taske og drøner i SATS, hvorefter jeg skal besøge Jens og spille Risk med de andre abekatte. Det skal nok blive spas!

Giv lyd fra dig

Comment