i Musik

Nothing Has Changed

Jeg vil ikke påstå, at jeg David Bowie fan per se. Men jeg kan virkelig godt lide to af de tre forskellige forsider til hans opsamlingsalbum ‘Nothing Has Changed’, der udkommer i dag:

music-david-bowie-nothing-has-changed-01music-david-bowie-nothing-has-changed-03Det nederste er fra 1972, altså midt i den musikalske periode, som jeg personligt opfatter som hans bedste (se: ‘Hunky Dory’, ‘Ziggy Stardust’ og ‘Aladdin Sane’). Han ser selvsagt aparte ud, den unge LSD-drevne androgyne filosofkonge.

Og så er der det øverste billede, hvor vore dages Bowie (melankolsk? Trodsigt? Stålsat?) betragter sig selv – og måske stadig ser den spraglede fugl fra dengang for over 40 år siden. Intet har forandret sig, må man forstå.

Måske føler jeg ikke ligefrem gammel. Men her i en alder af snart 33 år, kan jeg godt mærke, at jeg rent fysisk er om ikke i tilbagegang, så i hvert fald ikke ligefrem er i en positiv udvikling1. Jeg er – især efter Arvingens fødsel begyndt at spekulere over egen dødelighed, og om hvorvidt jeg forvalter tilværelsen så godt, som jeg kan.

Bowies cover ræsonnerer derfor hos mig. Jeg står selv og stirrer sådan i spejlet til tider.

  1. For lidt motion, for meget pasta etc. []

Giv lyd fra dig

Comment