i Livet

Nothing is good enough

Suk, ja, jeg er jo lidt af en skidtmads til at opdatere bloggen. Måske fordi der ikke er sket så meget nyt? Fredag aften var jeg i byen, der var som sagt afsked med folkene fra den tyske ambassade og det blev lidt tamt. Vi sad mest og snakkede, så der var ikke så meget sjov og spas ved det. Det var der så til gengæld lørdag … resten af weekenden brugte jeg så på at sove + at få vasket lidt tøj. Spannung, spannung.

I går aftes var jeg til grillaften hos Josef og Zdenka fra mit danskhold. De bor i Hostivar, en forstad til Prag, så jeg måtte have hjælp af Katka – en anden sprogskoleelev – til at finde derud. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor jeg naturligvis kom til at spise for meget. I dag har jeg så igen siddet og kæmpet med min indberetning omkring flat tax, men skrivningen går ikke så godt….er af en eller anden grund kronisk træt for tiden. Måske har jeg fået rabies. Ja, det er nok det.

I aften står den 1) drabelig kamp med min udlejer, som er begyndt at trække i land omkring at lade mit depositum tælle som juli husleje, men hun kan tro nej: Hun får ikke en krone af mig og 2) Interview med Jiri Brodsky. Nu er det blevet udsat så mange gange, men i dag har han rent faktisk ringet og bekræftet samtalen.

Giv lyd fra dig

Comment