i Livet

Overspring

En af ulemperne ved at vælge en uddannelse som papirnusser er, at man må imødese et arbejdsliv fyldt med møder. Den slags kan som bekendt antage mange former. Visse er oplysende, inspirerende og berigende, men en god tommelfingerregel er, at majoriteten er kedelige, dræbende, banale og ikke særligt relevante for ens arbejde. Derudover har kaffen det med at være aldeles rædderlig.

Det var dog ikke helt tilfældet i dag, selvom det i den grad har været en møde-dag. Afdelingen holdt udvidet kontormøde hos min chef i Virum, så det var en helt lille ekspedition. Vi spiste frokost, evaluerede forårets forløb, lagde arbejdsplaner for 2006/2007 og fik diskuteret forholdene i organisationen generelt. Kl. 17 var vi alle godt brugte, så kombineret med en enkelt fyraftens øl og lidt for hurtigt spist aftensmad, så gik jeg godt og grundigt i brædderne for lidt siden. Nu burde jeg så se at få kigget lidt på fagbøgerne, men det kræver vist en kop kaffe eller to inden da…

PS. Næste gang en mødedeltager siger at der er ‘god proces omkring tingene’, så giver jeg vedkommende en solid omgang buksevand.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Usj, Fister… – lige en serviceoplysning, så du kan få en “bedre proces omkring tingene”… :-D Har lagt mærke til, at dit link til Louises blog ikke virker…

  2. Fister? Fister?! Mon Dieu, må man lige være her? Er da ikke min fejl at du er fan af den århusianske tranlampe til T. Dichow.

    PS. Tak-tak, har fluks rettet mit løgnagtige link :)