i Bøger, Historie

Paul Kennedy ‘The Rise and Fall of Great Powers’

Fik her til aften færdigskimmet Paul Kennedys klassiker ‘The Rise and Fall of Great Powers: Economic Change and Military Conflict from 1500 to 2000’.

Bogen er fra 1987, og det kan mærkes. Dels i den irriterende dårlige trykkvalitet af min paperbackudgave, dels i Kennedys mildt sagt upræcise forudsigelser.

For selvom bogen og dens analyser af stormagtspolitik gennem 500 år med rette har opnået legendarisk status, så er min primære lære efter endt læsning, at man ikke må begå den fejl at tro, at fremtiden tilnærmelsesvist vil ligne fortiden eller nutiden. Det er Kennedy ganske vist selv helt klar over, men i sine analyser kan han alligevel ikke frigøre sig fra at fortolke verden ud fra den verden og kontekst, han selv befandt sig i dengang bogen blev skrevet i 1985-1986.

Det er f.eks. ifølge Kennedy helt usandsynligt at Sovjetunionen skulle lade Øst- og Vesttyskland genforene, da det realpolitisk ville være uspiseligt. Japan er det store dyr i åbenbaringen (økonomien buldrer frem!), mens Kina stadig lige skal finde ud af ikke at være et uland her efter maoismens excesser. Mellemøsten og Afrika nævnes ikke, bortset fra som skueplads for supermagternes proxy-krige. Islam som geopolitisk fænomen nævnes ikke med ord.

Det er vitterligt ikke for at gøre nar af en eminent historiker som Kennedy, at jeg understreger hans tvivlsomme evner som fremtidsforsker. Det tjener mest af alt som illustration af, at man selv med 500 års historisk indsigtsfuld analyse ikke kan sige noget rigtig begavet om verden ret mange år frem i tiden. Og at der er en god sandsynlighed for, at du bliver stærkt overrasket over verden om 30 år, hvis du antager at den i det store hele ser ud som i 2018.

Giv lyd fra dig

Comment