i Livet

Piv-piv-piv

Pyha, i dag løber koldsveden i stride strømme, øjnene flakker, huden har en gusten kulør og neglene er nedbidte – for i dag skal jeg til…..tandlæge! Muligvis har min læsegruppemakker anbefalet ham, men det skal da ikke forhindre mig i at være pænt nervøs. Indtil da så skal jeg bare spendere tiden med at være begravet i bøgerne. Især FN-udbuddets bøger plager mig. De er så lange som et ondt år, og vækker ikke ligefrem de positive forventninger til 2005 Topmødet der begynder i morgen (se bl.a. her og her).

Åh-uh, ifølge DR Nyheder er det gode skib Mary indlagt på fødeafdelingen. Så starter hysteriet igen. Hurra-hurra (hvor kan man gemme sig?)

Opdatering lidt senere på dagen:

Nogle der kan huske den der superbelastende tandpasta reklame med ham den der nævenyttige rolling, der nærmest flyver hen i tandlægestolen, og derefter forsøger at score en pige med rottehaler i venteværelset ved at signalere ‘nul huller’ og smile manisk? Well, guess what: Den lille nar er mig! :D Jeg er nu officielt 386 kr, et par liter koldsved og en del sten fra hjertet lettere. Phew!

Giv lyd fra dig

Comment