i Uncategorized

Refleksioner efter dag 4 på forældreorlov

Postmand Per er den egentlige årsag til den vestlige civilisations depraverede og dekandente forfald. Det står klart for mig efter at have set utallige afsnit adskillige gange. Der er et vist mønster i samtlige historier:

  • A) Per får en pakke han skal bringe ud
  • B) Per mister pakken/risikerer at komme for sent grundet at han er sjusket/negligerer sine pligter/lader sig distrahere af gak og gøgl
  • C) Efter en dramatisk øredøvende kedsommelig jagt på pakken igennem lykkes det Per at rette op på sin blunder, men som regel aldrig af egen kraft. Redningsmanøvren er som regel et resultatet af at den egentlige voksne personage i den røde postbil (dvs. katten Emil) tager handling, eller at nogen af Pers let enfoldige venner redder hans røv igen og igen
  • D) Modtageren af pakken takker Per overstrømmende, og fortæller at de ikke vidste hvad de skulle gøre uden ham. Hvorefter Per – ganske skamløstløst og med stor selvtilfredshed i stemmen – siger “Det var da så lidt”

Et præmieeksempel på ovenstående mekanismer er i ‘Postmand Per og den magiske juvel’. Se den og bliv forarget. For hvad er det for en moral og etik at lære børn (og deres stakkels forældre)? At man skal være en slacker, lade andre redde ens brølere og så i øvrigt tage æren efterfølgende? Hvis ikke det var fordi Arvingen hviner begejstret som en besat hver gang han ser Postmand Per, så blev den udsendelse bandlyst for evigt fra husholdningen.

Godt vi har Peter Pedal filmene til at bidrage med mere ernæringsrigtig børnekultur. Om end den obsternasige abe også snart trænger til en ordentlig omgang …

Giv lyd fra dig

Comment