i Livet

Retrospective

Jeg var splittet i går. Brøndby – som jeg jo ellers hader af et ondt hjerte – spillede mod Локомотив Москва i UEFA-cuppen. What to do, what to do? Sidste efterår var jeg i Москва med min daværende kæreste. Hendes forældre er russere, så vi var ovre at besøge hendes far som stadig bor derovre. Det var noget af en tur og den dag i dag kan jeg stadig ikke helt beslutte mig for hvorvidt jeg hader Rusland eller ej. Det er det eneste sted jeg har været, hvor samfundet bygger på mistillid overfor folk man ikke kender. Hendes familie som vi boede hos var overstrømmende venlige og gjorde alt for at vi skulle have det godt. Men hvis man møder folk på gaden, i butikker, politiet eller andre offentlige sammenhænge, så bliver man som fremmed mødt med en uvilje og uvenlighed uden lige. Måske hænger mit dårlige indtryk sammen med den oplevelse vi havde med en flok korrupte aber i polititøj klokken alt for tidligt om morgenen i Шереметьево lufthavnen (‘nej, I får ikke jeres pas tilbage før I betaler os bestikkelse forklædt som en eller anden fiktiv afgift vi lige har fundet på helt arbitrært’). Eller måske var det bare dråben der fik bægeret til at flyde over. I hvert fald besluttede jeg mig dengang for, at det var sidste gang at jeg skulle til Rusland, før landet er blevet et mere sympatisk bekendtskab.

Hvor vil jeg hen med det? Jo, allerførst vil jeg gerne sende mine mest sympatiserende tanker til de stakkels Brøndby spillere. Det var givetvis ikke nemt at få visum fra bureaukraterne på den russiske ambassade, og Москва er altså pænt kold i november, skulle jeg lige hilse at sige. Dernæst kom jeg til at tænke på Kirrill i går, min nu tidligere svigerfar, der elsker Локомотив over alt på jorden. Som det lave menenske jeg er kunne jeg ikke lade være med at godte mig dengang Brøndby kom foran 2-0. Sidenhen tabte de så 4-2, men lidt skægt var det nu alligevel.

Da jeg mødte på arbejdet for en time siden, lå der forresten en gigantisk grydeske på mit bord. På siden sidder der små messingplader, hvorpå navnet på de afdelinger der har afholdt julefrokosten står. Det er nu studentermedhjælpens opgave at finde en gravør. Kan næsten ikke vente med at cykle gennem byen med min halvanden meter lange grydeske på ryggen….!

Giv lyd fra dig

Comment