i Livet

Run, run, RUN!!!

Skumle-skumle! Kender I de skinhellige charlataner der åh-så-friskt-og-frejdigt bekendtgør at de bare eeeeeeeelsker at løbe? Fordi man bare ‘sådan får klaret hovedet’ og det er jo så dejligt at løbe. Man er så afslappet bagefter! 5,10,15 km? Uhhmmm, det er vel nok rart!

Well, nu skal jeg sige jer en ting! Det er IKKE rart at løbe! Det er IKKE afslappende! Man får det IKKE hyggelækkert bagefter! Tværtimod! Det gør ondt! Man halser rundt og ligner en gennempryglet René Dif undervejs! I opløbsspurten, når man endelig har fået sat fart i sit dvaske legeme, er man ved at smadre sig selv fuldstændig, da en matrone fra Post Danmark synes hun vil gå i stå lige foran een. Og dagen efter smerter det i de fedladne skanker når man cykler på arbejde. Der er – med andre ord – ikke én eneste god grund til at indlade sig på noget så tåbeligt og infamt som at løbe DHL-Stafet.

Eller er der? Det sociale samvær med kollegaerne er nu vældig hyggeligt. Man får snakket med en masse man i dagligdagen kun får hilst kort på i kantinen. Og løb bliver altid lidt sjovere når det bliver gjort til en social begivenhed. Og hvornår fik du sidst chancen for at se din normalt meget korrekte og stilede chef helt og aldeles ude i tovene af anstrengelse? Ja, det skulle da lige være til julefrokosten.

Nuvel, egentlig gik det meget godt. Løb de 5 km på 21.33, hvilket vel er ok, min i bedste fald middelmådige fysiske form taget i betragtning. Og selvom benene da er lidt ømme i dag, så må jeg desværre erkende, at en løbetur i ny og næ nok er den bedste måde at holde sig sund på – især når man – som undertegnede – ikke har noget imod at spise i samme mængder som en vanrøgtet hest. Og den står på mere motion de kommende dage. Stine berettede glædesstrålende at hun og Morten kun havde 21 flyttekasser (og senge og skabe og borde og og og…), så mon ikke der venter en asende og masende lørdag i pendulfart mellem Amager og Sydhavnen?

Giv lyd fra dig

Comment