i Politik, Verden

Sommer i Europa

Jeg skrev i går om Kommunikationsforum, og i forlængelse heraf, stødte jeg i dag på denne lille artikel fra DR Nyhederne:

Det gamle argument om at EU er ‘fredens projekt’, bygget på ruinerne af anden verdenskrig duer ikke mere. Det appelerer ikke til de unge, så der skal andre midler til for at få europæerne til at elske unionen.

Det mener Rolf Annerberg, der er chef hos EU’s kommunikationskommissær Margot Wallström.

EU-kommissionen har derfor hyret en pr-ekspert for at rette op på unionens image efter, at EU-traktaten faldt på gulvet sidste sommer efter folkeafstemningerne i Holland og Frankrig, og dermed kastede EU ud i en krise.

EU minder om Al-Qaeda
Pr-eksperten Simon Anholt, der er britte, har tidligere arbejdet for Microsoft, Coca-Cola og Unilever.

Hans observationer af EU’s krise går på, at det er sværere at ændre et image på noget, som er multinationalt end på noget som er forankret i et enkelt land med en overskuelig ledelsesstruktur, skriver Financial Times.
– Min erfaring siger mig, at vi står overfor en model som minder om Al-Qaeda med seperate celler, der indbyrdes inspirerer hinanden men ikke har en overordnet kontrol, siger han i følge avisen.

Kun USA og Nigeria er en større udfordring
Anholt mener, at det at skulle ændre EU’s image er den største ‘branding’-udfordring næst efter at skulle gøre det samme for USA og Nigeria.
Han understreger også, at man normalt får det image som man fortjener.
Anholt vil sammen med en gruppe andre pr-eksperter gå igang med deres rådgivning af EU-kommissionen i næste uge, skriver Financial Times
” (Orginal artikel fra Financial Times her)

Og hvad skal man så udlede af dette? Først den helt oplagte: Det er tankevækkende, at man i EU stadig tror, at det kun er indpakningen og ikke er produktet der er noget galt med. At EU har et dårligt image skyldes altså ikke at institutionen er udemokratisk, hæmmet af nationale særinteresser, plaget af inefficiente økonomier, grufulde mængder regulering, lav vækst og at Europa sakker bagud i globaliseringen og slæber rundt på en angst for reformer og fremtiden i almindelighed – næh nej, det er kun fordi folk er for dumme/blinde til at se hvilken paradisagtig konstruktion EU er. Hvis vi bare får puttet lidt sjove farver på og laver et nyt brand, så skal I se løjer! Hurra-hurra! Selv som varm (om en noget disillusioneret) EU-tilhænger kan jeg se, at den slags skriger til himlen af arrogance.

Dernæst kan man jo tænke lidt over de udmeldinger Simon Anholt kommer med. Den gode mand er ekspert i at brande lande og byer. Mest af alt er han kendt for sit ‘Anholt Nation Brands Index’, omtalt i danske medier forleden, fordi Danmark ifølge opgørelsen fra 2006 – meget lidt overraskende – er styrtdykket rent brandmæssigt i Mellemøsten og muslimske lande.

Enhver der – som undertegnede – har været naiv og blåøjet nok til engang at være aktiv i en pro-EU organisation ved, at flosklen/metafortællingen om EU som fredens projekt er noget af det der sælger allerdårligst til debatarrangementer, for hvem kan relatere til det i dag? Så på den led har Anholt ret i det han siger. Men jeg vil tillade mig at stille spørgsmål ved hele tankegangen om at ‘brande’ EU. For det første fordi institutionen som regel tolkes med nationale briller af borgerne, samt fordi det er de nationale politikere der skal formidle EU videre. Det kan igen kobles med diskussionen om hvorvidt der overhovedet findes en fælles europæisk identitet der kan brandes. Eller er der tale om 25 forskellige lande, med 25 forskellige identiteter og 25 forskellige brands – der så igen skal brandes sammen? Det er vel også det som Anholt mener med sin lige lovlig kække sammenligning af EU og Al-Qaeda.

Indtil EU finder ud af at lave relevante og effektive politikker som betyder noget for borgerne i Europa, så kan jeg kun ønske held og lykke med branding projektet. Jeg synes imidlertid at det er en skam, at man i stedet for at koncentrere sig om at komme ud af det aktuelle post-forfatningstraktaen morads, straks falder tilbage i den gamle gænge og tror at EU ‘bare’ er noget der skal pakkes pænt ind, så køber borgerne det automatisk. Den slags hæmmer ikke ligefrem den udbredte euro-skepsis rundt omkring på kontinentet.

PS. Lidt gode nyheder er der dog på den europæiske front. Et par nye analyser indikerer, at EU udvidelsen har betydet større vækst i EU (omtalt i Financial Times og Centre for European Reform’s rapport for Dansk Industri her). Altså endnu en grund til at elske Tjekkiet :)

Giv lyd fra dig

Comment

  • Related Content by Tag