i Livet, Musik

Still, I never meant to go away

Jeg blev overrasket i dag. Normalt er jeg meget hurtig til at afskrive begreber som ‘den etiske/politiske/moralske forbruger’, ganske enkelt fordi langt de fleste mennesker går efter den laveste pris for den givne vare de ønsker at købe. Men, men, men. Ingen regler uden undtagelser, og jeg skal ikke nægte, at når det gælder musikkøb, så støtter jeg fanatisk mindre pladebutikker, eksempelvis Stereo Studio (flittig aftager af stort set alle de penge jeg tjente som yngre) og nu Casablanca Records på Østerbrogade.

Imidlertid var jeg et smut inde forbi byen efter arbejdet, skulle kigge efter en trøje (ingen større succes, manglede en mode-fascist til at koste rundt med mig) og måske en ny slogan t-shirt (fandt een hos Wood Wood, men de havde den ikke i min størrelse. Sørens!), men endte med en kasket fra Vrå Andel , som jeg glæder mig meget til at troppe op med på arbejdet torsdag – det kan kun blive en stor succes.

Formastede mig også ind i Fona på Strøget. Jeg ved det godt, er ikke stolt af det, skammer mig faktisk, ved jo godt det er forkert og syndigt. Jeg burde straffe mig selv, tage på genopdragelseskursus i hjemlandet eller noget lignende drastisk. Men nu har jeg så tilstået at jeg gik ind ind i kommercialiseringens fæle tempel nr. 1, stedet hvor der – i min hidtidige optik – kun er ansat ignorante gymnasieelever, hvis interesse for musik strækker sig til at kigge arrogant på kunderne, behandle dem med ligegyldighed og i øvrigt ikke vide et suk omkring det de arbejder med. Men jeg blev som nævnt overrasket. Havde hapset Ladytron og The Knife med op til lytteskranken (den ros skal Fona trods alt have, de er flinke til at lade een lytte til cd’erne), og bliver dernæst overfaldet af en overentutiastisk ung kvindelig ekspedient, der da liiiiiige synes jeg skal lytte til et par andre cd’er i samme genre, og derfor fluks piler rundt i butikken for at finde dem. Det må jeg sige. Mine hidtidige fordomme omkring Fona-ansatte blev gjort til skamme. Hvad bliver det næste? Begynder de ligefrem at vide noget om film hos Blockbuster? Følg den spændende fortsættelse…..

I går var jeg til kaffe hos Cecilie, min mor var på besøg. Det var hyggeligt lige at se dem igen, og Cecilie havde fået indrettet sig ganske net, synes jeg. Ellers var jeg som nævnt på arbejde, hvilket var som det plejer. Min aften er gået med at rette henvisninger og noter i praktikopgaven, plus at ordne litteraturlisten. Nu mangler jeg så kun på tilbagemeldinger fra de tre personer jeg har den til gennemlæsning hos…..Morgendagen står på træning(sic!), en tur forbi frisøren (gentagende sårende og kuende udsagn omkring min hårpragt har efterladt mig knust, deprimeret og blot en tom skal) og måske skulle man overveje at få gjort lidt rent. På lørdag er der fest på NOKO, og alle abekattene dukker op: Thomas, Jens, Kristian, Louise, Stine – så værelset kan jo ikke vedblive med at ligne noget der er løgn.

PS. Desværre er jeg efterhånden for gammel og kedelig til at være helt vild med electronica, så selvom det da bestemt var et interessant Boards of Canada album hun kom med, så var jeg nu ikke så fristet af at købe det. Ladytron og The Knife var også lidt for preusser-techno prægede til at jeg rigtig kunne holde af dem. Bortset fra Pass this on, naturligvis. Og så ser jeg gerne snart at nogle danske butikker får lettet måsen og får The Embassy ‘Tacking’ hjem. Er træt af at have sangen It pays to belong spillende på repeat i mit hoved.

Giv lyd fra dig

Comment